

Mange købere tror at ejendomsmægleren agerer neutral mellemmand i bolighandler, men dette er ikke tilfældet. Mægleren repræsenterer sælger, og varetager derfor sælgers interesser. En advokat kan derfor være en vigtig alliereret ved boligkøb. Nedenfor får du et overblik over, hvorfor en advokat er vigtig ved boligkøb, hvad en advokats bistand indebærer, og hvilke fordele det giver dig.
Boligkøb er oftest en stor økonomisk beslutning og indeholder mange kompliceret dokumenter. Et boligkøb er ikke blot at finde den rigtige bolig og placering, men kræver at man har styr på de mange dokumenter, juridiske og økonomiske forhold. Det kan derfor være vigtigt at have en boligadvokat med, der kan hjælpe med at gennemskue og påpege de væsentligste opmærksomhedspunkter. Mange vælger derfor en advokat, der ligeledes er en uafhængig rådgiver, modsat ejendomsmægler, der er sælgers repræsentant. Advokatens rolle er at beskytte dine interesser samt sikre at du bliver beskyttet mod skjulte risici og forpligtelser både økonomisk og juridisk, som du ikke var bevidst om.
Advokatens arbejde starter typisk, når du har fundet en bolig og skal til at skrive under. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på, at der er indsat et advokatforbehold i købsaftalens pkt. 11. Et advokatforbehold sikrer, at aftalen først er bindende når advokaten har godkendt handlen. Dette betyder at du på den måde kan trække dig fra handlen uden økonomiske konsekvenser, og uden at benytte dig at fortrydelsesretten, såfremt din advokat finder noget problematisk.
Når begge parter har underskrevet købsaftalen, fremsender mægler alle handlens dokumenter til advokaten, hvorefter advokaten gennemgår alle handlens dokumenter og forhold. Dette omfatter bl.a.:
Advokaten gennemgår dokumenterne og vurderer i denne sammenhæng om der er forhold der bør forhandles eller ændres grundet uhensigtsmæssige forhold eller juridiske vilkår, der er til ulempe for dig. Advokaten kan ligeledes være behjælpelig med andre vigtige dokumenter i forbindelse med køb af bolig. Det kan være en god ide at få oprettet nogle af følgende dokumenter i forbindelse med handlen, fx fremtidsfuldmagter, ægtepagt, testamente eller samejeoverenskomst. Dette er især relevant, hvis du køber bolig sammen med en partner, da ovenstående kan være med til at I sikrer hinanden bedst muligt ved senere uforudsete udfordringer.
Der er rigtig mange fordele ved at have en advokat tilknyttet ved boligkøb. En advokat skaber sikkerhed og tryghed gennem hele forløbet ved bl.a. at have gennemgået dokumenterne grundigt, således at dine interesser bliver varetaget. Advokaten er din uvildige rådgiver, modsat mægler, banken og sælger. Med en uvildig rådgiver, kan du være sikker på at få en ærlig og objektiv rådgivning, som du kan stole på.
En anden fordel kan være, at man på sigt kan spare penge, da man oftest undgår fejl og mangler eller ekstra omkostninger som man ikke havde kalkuleret ind i sit budget. Dette kan fx være såfremt der på ejendommen er en olietank, som ikke er blevet skiftet efter reglerne, eller at man ikke I købsaftalen har taget højde for fordelingen af grundskyld efter ejertid. Det kan også være ved grund køb, hvor der ikke er taget højde til omkostningerne ved ekstra fundering eller behov for yderligere jordbundsundersøgelser.
En advokat sikrer ligeledes at hele forløbet – fra underskrift til overtagelse – bliver håndteret professionelt, rettidigt og korrekt. Advokaten håndterer oftest kontakten med mægler og orienterer løbende banken om status, hvilket giver dig mere tid til at fokusere på det praktiske og følelsesmæssige i boligkøbet.
Læs også: 8 trin: Fra købsaftale til nøgleoverdragelse med advokat
De fleste banker anbefaler oftest, at du bruger en advokat især hvis du ikke selv har noget juridisk erfaring. Ved at investere i en advokat undgår du ikke blot fejl, men opnår også ro i maven. Du ved, at en professionel har gennemgået alle dokumenter, og at handlen er i din bedste interesse. Det er dog ikke lovpligtigt at bruge en advokat ved boligkøb, men de fleste fortryder oftest ikke at have søgt juridisk hjælp i tide, især når uforudsete problemer opstår, såsom borebiller i spærrerne, ulovlig olietank på grunden, påbud om nedrivning af sekundær bebyggelse mv.
Det kan være fristende at spare pengene på advokat, og dermed ofte springe over hvor gærdet er lavest, men boligmarkedet er komplekst, og selv de små fejl kan have store konsekvenser. En advokat ved boligkøb er din tryghed, så du sover godt om natten uden de store bekymringer.
Skal du have orden i penalhuset, og samtidig med din bolighandel have styr på testamente, fremtidsfuldmagt eller samejeoverenskomst, så giv os et kald. Ved at få styr på dine juridiske dokumenter
Ved boligkøb for de fleste ligeledes styr på testamente, fremtidsfuldmagter og evt. samejeoverenskomst, således at deres parterne er bedst muligt beskyttet, såfremt uheldet skulle være ude.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.