Projektkøb er en investering i fremtiden

9. juni 2017
2 minutters læsetid
Projektkøb er en investering

Køb af en projektejendom, er ikke et helt almindeligt køb af bolig. Der er en masse ting, du skal være opmærksom på, inden du sætter underskriften på købsaftalen.

Boligsider og aviser er fulde af dem: Annoncer for eksklusive projektejendomme med de allerbedste beliggenheder. Altså lokkende tilbud om at købe eks. en lejlighed i en ejendom, som endnu ikke er opført.

Der er mange ting, du skal være opmærksom på, når du køber en projektejendom. På mange måder adskiller det sig nemlig fra almindeligt køb af bolig, når det er et projektsalg.

Det helt særlige er, at du køber en ejendom – enten lejlighed, rækkehus eller villa – som endnu ikke er opført eller er i gang med at blive opført.

Mange papirer

Fælles for alle projektkøb er, at der er en masse papirer med en lang række vilkår og forhold, som kan være svære at gennemskue og især svære at huske den dag, hvor du rent faktisk skal flytte ind.

De ting som du i papirerne skal være opmærksom på er bl.a.:

1. Hvem er sælgeren, og hvor økonomisk stærk er sælgeren?
2. Hvor grundigt er salgsmaterialet?
3. Hvor langt i byggestadiet er projektet?
4. Er der taget forbehold for arealets endelige størrelse?
5. Er der mulighed for tilvalg og særlige aftaler med leverandører?
6. Hvilken byggeskadeforsikring tilbyder sælgeren?
7. Hvor lang tid er der til indflytning og er det aftalt, at sælgeren kan udskyde overtagelsen uden erstatning og dagbøder til køber?
8. Er der aftalt afleveringsforretning og senere gennemgang af ejendommen?

Udover at læse vilkårene i købsaftalen er det vigtigt, at du også er bekendt med din retsstilling. Købsaftalen gør dig næppe bekendt med, hvordan du eks. skal reklamere, hvis du selv har indgået aftale med leverandører, eller hvornår du skal bruge din byggeskadeforsikring.

Brug en byggerådgiver

Ydermere gør købsaftalen dig ikke opmærksom på, hvor vigtigt det er at have en byggerådgiver med under byggeriets opførelse, ved afleveringsforretning og senere gennemgang af ejendommen med sælgeren. Ved at være allieret med en byggerådgiver, sikrer du dig en rådgiver, der kan vurdere skaderne/mangler og nødvendigheden af, at de skal udbedres.

På trods af disse vigtige ting, er begejstringen ved den nye investering altid høj. Vi anbefaler, at du underskriver med et advokatforbehold og bankforbehold og lader en advokat og din bankrådgiver-forholde sig kritisk til papirerne, og give dig et samlet overblik.

Vi klæder dig grundigt på, således at du på købstidspunktet er fuldt ud bekendt med, hvad du køber, og hvad du skal være opmærksom på den dag, hvor overtagelsen bliver virkelighed.

Kontakt os gerne for en indledende gratis og uforpligtende telefonsamtale, hvis du tænker på at købe eller er i gang med at købe en projektejendom.

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

    Ring 8.00 - 16.00
    +45 72 30 12 05
    Eller skriv til os 24/7
    mail@stormadvokatfirma.dk
    cross