Skal din virksomhed være særeje?

Hvis du er gift, og du enten ejer eller er medejer af en virksomhed, bør du sørge for at oprette en ægtepagt med særeje, da du i tilfælde af en separation eller skilsmisse kan risikere, at virksomhedens værdi skal deles mellem dig og din ægtefælle.

For ægtefæller gælder det nemlig, at alt det, som I hver især ejer, skal indgå i en deling mellem jer ved separation og skilsmisse. Det gælder også for din virksomhed, uanset om det er en virksomhed, som du har haft før I blev gift.

Med en ægtepagt kan du undgå, at værdien af din virksomhed skal indgå i en deling mellem dig og din ægtefælle, og på den måde undgår du også, at virksomheden skal til at realisere kontanter i en sådan situation.

Ægtepagten sikrer ikke kun af dig, men også din ægtefælle

Det er ikke kun dig som ejer eller medejer af virksomheden, der opnår en beskyttelse ved at oprette en ægtepagt om særeje for virksomheden.

Ægtepagten kan også beskytte din ægtefælle i tilfælde af, at virksomheden går konkurs og medfører en stor gæld for dig som ejer eller medejer af virksomheden.

Derudover er ægtepagten også en sikkerhed for eventuelle andre medejere af virksomheden, fordi de øvrige medejere kan være sikre på, at en eventuel separation eller skilsmisse ikke bliver af økonomisk betydning for selve virksomheden. Derfor bør man i de situationer, hvor der er tale om flere medejere af en virksomhed, også stille krav om oprettelse af ægtepagter for medejerne. Ofte vil der i ejeraftaler være indsat en bestemmelse om, at alle ejerne forpligter sig til at oprette en ægtepagt om særeje vedrørende sin respektive andel af virksomheden.

Hvilken type særeje?

Når der er taget stilling til, at virksomheden, herunder eventuelle holdingselskaber, skal være omfattet af ægtepagtens særeje, skal der tages stilling til særejets type. Der findes overordnet to former for særeje, som anvendes ved udarbejdelse af ægtepagter; fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.

Uanset om du vælger kombinationssærejet eller det fuldstændige særeje, vil det betyde, at du kan holde virksomheden udenfor en deling i tilfælde af separation eller skilsmisse, da virkningen er den samme ved begge typer af særeje.

Forskellen mellem de to særejetyper viser sig kun, hvis du går bort før din ægtefælle. Hvilken af de to særejeformer, du skal vælge, afhænger af, om din ægtefælle skal modtage mest muligt af virksomheden ved din død, og om ægtefællen skal kunne sidde i uskiftet bo, eller om dine børn skal modtage mest muligt af virksomheden.

Hvis din ægtefælle skal arve mest muligt, bør du vælge kombinationssærejet, og hvis det er dine børn, der skal arve mest muligt, bør du vælge det fuldstændigt særeje. I visse ejeraftaler kan der dog være indsat vilkår om, hvorvidt der stilles krav om fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje, ligesom der kan stilles krav om, hvorvidt eventuelle øvrige medejere skal have forkøbsret til kapitalandelene.

Hvordan oprettes en ægtepagt om særeje?

En ægtepagt er en forhåndsaftale mellem ægtefæller om, hvordan hele eller dele af formuen skal deles i tilfælde af separation, skilsmisse eller død.

Udarbejdelse af en ægtepagt kræver enighed mellem dig og din ægtefælle. En ægtepagt kan ikke laves ensidigt, og man kan heller ikke kræve, at den anden underskriver en ægtepagt. Alle ægtepagter skal både underskrives og tinglyses for at være gyldige.

I bør ikke selv begive jer ud i at udarbejde en ægtepagt uden rådgivning fra en advokat. Det skyldes, at der ikke er fuldstændig aftalefrihed ved oprettelsen af en ægtepagt, og I risikerer derfor at få lavet en ugyldig aftale, som typisk først bliver opdaget på det tidspunkt, hvor man strides om en eventuel deling.

Læs mere om ægtepagter