Økonomiske konsekvenser for landmand og ægtefælle
31. august 2022
3 minutters læsetid
Både skatteregler og afgiftsregler begunstiger ægteskabet som den bærende samlivskonstruktion, men hvad er egentligt konsekvenserne af et ægteskab med en landmand?
Nedenfor har jeg oplistet en række konsekvenser. Fælles for dem alle er, at de kan uddybes yderligere. Hvis du har interesse i dette, er du velkommen til at kontakte os.
Ægtefæller hæfter ikke for hinandens gæld med mindre, ægtefællen selvstændigt har påtaget sig at hæfte enten ved at underskrive på et lånedokument eller ved på anden måde at have påtaget sig gældsansvaret. Der skal med andre ord en aktiv handling til fra ægtefællens side for at hæfte. Den eneste undtagelse til denne regel er, at ægtefæller, der bor sammen også hæfter for hinandens skattegæld.
Her er der specielle vilkår for landbruget, idet dette erhverv både danner store overskud og store skattemæssige underskud.
Det er derfor vigtigt, at landmandens ægtefælle er med til den årlige gennemgang af virksomhedens regnskab, idet der her også kan foretages skattemæssige valg, der har direkte indflydelse på ægtefællens økonomiske situation.
Under ægteskabet har hver ægtefælle sin egen formue kaldet en bodel. Man råder selv over sig egen bodel.
Delingen af formuen – også kaldet en bodeling – finder sted, hvis der ikke er særeje i ægteskabet. Bodelingen sker i forbindelse med en separation eller en skilsmisse og i visse dødsboer. Hvis ens egen bodel er positiv, skal halvdelen afleveres til den anden ægtefælle og modsat. Hvis landmandens bodel er negativ, vil man som ægtefælle til en landmand ikke modtage noget fra landmandens bodel, men skal stadig aflevere halvdelen af sin egen bodel.
Dette kan udgås, hvis der er særeje i ægteskabet.
Et særeje kan laves når som helst under ægteskabet, hvis ægtefællerne er enige om det. Ægtefællerne skal oprette en skriftlig ægtepagt om særeje og den skal tinglyses.
En arv eller en gave kan også være gjort til særeje fra arveladeren eller gavegiveren. Idet oprettelse af særeje kan have store konsekvenser for ægtefællernes fremtidige økonomi, bør man ikke oprette en ægtepagt uden forudgående grundig vejledning og rådgivning.
Under ægteskabet skal begge ægtefæller forsørge hinanden efter bedste evne, og denne pligt kan udstrækkes til perioden efter en separation/skilsmisse. Dette kaldes et ægtefællebidrag.
Uanset om der er lavet aftale om særeje eller ej, har ægtefæller en gensidig arveret på lige fod med børn.
Det kan være en god idé at en landmand opretter et testamente for at sikre ægtefællen bedst muligt og for at landmanden kan udskyde en afgiftsbetaling af værdierne og samtidigt sikre, at et planlagt generationsskifte kan gennemføres så gnidningsløst som muligt og med ægtefællen som en naturlig medspiller.
Alle gaver og al arv mellem ægtefæller er fritaget for afgifter. Ud over dette er handler mellem ægtefæller skattefritagne, idet der skal gennemføres såkaldt skattemæssig succession.
Ægtefæller er hinandens nærmeste pårørende og vil – som sådan – modtage livsforsikringer og pensionsopsparinger, hvis der ikke er indsat en konkret modtager.
Selv om mange tror det, har man ikke fuldmagt til at underskrive på ægtefællens vegne. De skal typisk i stedet laves en fremtidsfuldmagt.
En fremtidsfuldmagt er beregnet til at en ægtefælle på forhånd giver fuldmagt til den anden, hvis man selv måtte blive syg eller mentalt svagelig. Den er med til at afkorte og helt eliminere en periode, hvor der ellers ikke kunne træffes beslutninger om eksempelvis driften af gården eller et salg, hvis landmanden ”har fået en tagsten i hovedet”.
Hvis du synes ovenstående har været spændende, er det en god idé at komme forbi til et tjek af din families retlige situation og også se, hvad I kan gøre for at afdække jeres juridiske sårbarheder.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.
