Arvens fordeling – hvem arver hvad?

Arvelovens regler bestemmer, hvem der skal arve efter dig, hvis ikke du selv har taget stilling og oprettet et testamente med bestemmelser for arvens fordeling.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om du ønsker, at arven efter dig skal fordeles efter Arvelovens regelsæt, eller om du i stedet bør få oprettet et testamente med en skræddersyet fordeling af arven, som passer til netop dig og dine ønsker.

Arvelovens arveklasser

Arveloven er inddelt i såkaldte arveklasser, som sikrer, at det er dine slægtninge, der arver efter dig, og sikrer samtidig en fast prioritetsrækkefølge, hvor ægtefæller og børn arver i første omgang. Ugifte samlevende er derimod ikke omfattet af Arvelovens arveklasser, så hvis man som ugifte samlevende ønsker at sikre hinanden i tilfælde af død, så er man nødt til at oprette et testamente.

Arveklasserne fungerer på den måde, at hvis ikke du har oprettet et testamente, så vil arven efter dig blive fordelt ud fra arveklassernes prioritetsrækkefølge.

Den første arveklasse omfatter ægtefælle og børn. Hvis du har en ægtefælle og/eller børn, så vil arven efter dig blive fordelt ligeligt mellem ægtefællen og børnene.

Hvis du hverken har en ægtefælle eller børn, vil arven i stedet fordeles efter anden arveklasse. Denne arveklasse omfatter dine forældre. Hvis den ene af dine forældre er død, vil den del af arven, som skulle være gået til den afdøde forælder, i stedet gå videre til dine eventuelle søskende og dernæst videre til deres børn, hvis dine søskende er døde.

Hvis du hverken har ægtefælle, børn, forældre, søskende eller nevøer/niecer, vil arven efter dig gå videre til den tredje arveklasse, som omfatter dine fire bedsteforældre. Hvis en eller flere af dine bedsteforældre er døde, vil arven i stedet gå videre til de afdøde bedsteforældres børn.

Vi har nedenfor lavet en oversigt over typesituationer.

Ugifte samlevende er ikke omfattet af Arvelovens arveklasser. Hvis du lever i et samlivsforhold uden at være gift, og I ikke har oprettet et gensidigt testamente, arver I ikke efter hinanden.

Hvis I som ugifte samlevende har børn, vil børnene arve fuldt ud. Hvis I vil sikre hinanden og sikre, at arven ikke blot går videre til børnene, er I derfor nødt til at oprette et testamente.

Hvis du hverken har en ægtefælle eller børn, vil arven fra dig gå videre til dine forældre. Hvis den ene af dine forældre er død, vil den del af arven, som skulle være gået til den afdøde forælder, i stedet gå videre til dine eventuelle søskende og dernæst videre til deres børn, hvis dine søskende er døde.

Hvis du ønsker en anden fordeling end ovenstående, skal du have oprettet et testamente. Det kan eksempelvis være, at du ønsker at betænke dine niecer/nevøer direkte, eller at du ønsker, at arven efter dig skal gå til en form for velgørende organisation.

Hvis du ikke er gift, men har et eller flere børn, vil arven efter dig gå direkte til dine børn til ligedeling blandt disse.

Hvis du eksempelvis har to børn fra et tidligere forhold og et fællesbarn med din samlever, vil disse tre børn derfor hver arve en tredjedel efter dig. Samleveren tages derfor heller ikke her i betragtning i forhold til fordelingen af arven efter dig.

Hvis du har mindreårige børn, kan det være en god ide at tage stilling til, om arven efter dig skal båndlægges, altså spærres for dine børn, indtil de fylder et vis antal år, i tilfælde af, at du skulle gå bort, inden de fylder 18 år. Det kan i den situation også være en god ide at tage stilling til, om du skal have lavet et børnetestamente, hvor du tilkendegiver, hvem du ønsker skal tage sig af dine børn, hvis du går bort, før de fylder 18 år.

Hvis du lever i et ægteskab uden børn, vil al arven efter dig gå direkte til din ægtefælle, hvis du går bort først.

Hvis din ægtefælle ved sin død fortsat ikke efterlader sig børn og heller ikke har indgået nyt ægteskab, skal dødsboet ved din ægtefælles død deles med halvdelen til hver jeres arvinger; det vil sige jeres forældre, søskende, nevøer og niecer. Er der ved din ægtefælles død kun arvinger efter den ene af jer, så arver de det hele i stedet.

Hvis din ægtefælle derimod efterlader sig børn ved sin død eller har giftet sig på ny, så vil din slægt som udgangspunkt ikke arve noget ved din ægtefælles død, hvis ikke der er truffet særskilt bestemmelse herom i et testamente. Det kan derfor også være en fordel at få oprettet et testamente, selvom I bare er gift og kun har hinanden. Det kan I læse mere om her.

Hvis du lever i et ægteskab og samtidig har børn, vil arven efter dig uden et testamente fordeles med halvdelen til din ægtefælle og halvdelen til ligedeling blandt dine børn.

Hvis du eksempelvis har en ægtefælle og to børn, vil arven efter dig blive fordelt med 50 procent til din ægtefælle og 25 procent til hver af børnene. Hvis et barn er dødt, vil barnets egne børn arve den del af arven efter dig, som det afdøde barn skulle have haft.

Hvis du ønsker at sikre din ægtefælle bedre end med blot 50 procent af arven efter dig, er I nødt til at få oprettet et testamente.

Det er blevet meget udbredt med sammenbragte familier, hvor enten den ene eller begge parter har børn fra tidligere forhold.

Som det er beskrevet ovenfor gælder det også ved sammenbragte familier, at din ægtefælle arver 50 procent af arven efter dig, mens dine børn arver den resterende halvdel til ligedeling.

Hvis man som ægtefæller med særbørn fra tidligere forhold ønsker, at arven skal deles ligeligt mellem børnene, er det nødvendigt at oprette et testamente. Hvis ikke der er oprettet et testamente, er det arvelovens regler, der bestemmer, hvem der arver hvad efter både førstafdødes og længstlevendes død.

Efter Arvelovens regler vil det kun være ægtefæller og børn med direkte biologisk tilknytning til den afdøde, som skal arve, og dermed bliver din partners særbørn ikke taget i betragtning, ligesom dine særbørn heller ikke arver efter din ægtefælle.

På tidspunktet for førstafdøde ægtefælles død vil arven efter denne fordeles med halvdelen til den længstlevende ægtefælle og halvdelen til førstafdødes børn til ligedeling. Hvis førstafdøde ægtefælle eksempelvis har to børn fra et tidligere forhold, vil det betyde, at arven efter førstafdøde fordeles med 1/2 til ægtefællen, og 1/4 til hver af førstafdødes særbørn.

Hvis den længstlevende af jer også har et særbarn fra tidligere, vil dette ved den længstlevendes død arve alt efter den længstlevende, mens den førstafdødes børn intet vil modtage i arv. Den længstlevendes barn får dermed del i arven efter både sin egen forælder og indirekte i arven efter den førstafdøde, da der jo er udbetalt arv til den længstlevende i forbindelse med førstafdødes død. Den førstafdødes børn modtager derimod kun en del af arven efter den førstafdøde, da førstafdødes børn ikke er arvinger til længstlevende ifølge arvelovens regler, selvom førstafdøde og længstlevende var gift.

Hvem der arver – og arvens samlede beløbsmæssige størrelse – kommer derfor til at afhænge af, hvem af jer som ægtefæller, der dør først, og hvem der kommer til at leve længst i sidste ende.

Hvis I vil sikre, at arven fordeles ligeligt blandt alle børnene, er I derfor nødt til at få oprettet et testamente. I kan læse mere om, hvem der arver hvad ved sammenbragte familier her.

Opret et testamente

Hvis du ønsker en anden fordeling end ud fra Arvelovens arveklasser, skal du have oprettet et testamente.

Det samme gælder, hvis du eksempelvis stadig ønsker, at din ægtefælle og børn skal arve efter dig, men at du samtidig ønsker at sikre din ægtefælle mest muligt i tilfælde af, at du skulle gå bort. Det kan du også regulere med et testamente, således at din ægtefælle får mere end blot 50 procent af arven efter dig, når du går bort.

Læs mere om oprettelse af testamente, hvor du også kan læse om fordelene ved at oprette testamente, uanset om du er enlig, gift eller i et samlivsforhold.

Gå på opdagelse i vores vidensunivers

Læs flere

Ønsker du at drøfte en sag?

Det er altid uforpligtende at henvende sig til os og få foretaget en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

    Jens Axel Kruchov
    Ring 8.00 - 16.00
    +45 72 30 12 05
    Eller skriv til os 24/7
    mail@stormadvokatfirma.dk
    Jens Axel Kruchov
    Advokat, Partner
    Copyright © 2022 STORM Advokatfirma P/S
    magnifiercross