Arvens fordeling – Sammenbragte børn

23. marts 2022
6 minutters læsetid
Indholdsfortegnelse

Dine, mine og vores børn – hvordan skal arven mellem jeres børn fordeles?

Flere lever i forhold, hvor enten den ene eller begge parter har børn fra tidligere forhold. Mange tænker ikke over, hvordan arven fordeles, når parterne går bort. For nogle kan det betyde, at man ender i en situation, som ikke har været hensigten rent arveretligt.

Hvis ikke man inden den førstafdødes dødsfald har fået oprettet et testamente, da det kan betyde en skævdeling af arven til børnene i sidste ende, fordi børnenes arvelodder kommer til at blive påvirket af, hvem af parterne, der kommer til at leve længst.

Hvis man som samlevende eller ægtefæller med særbørn fra tidligere forhold ønsker, at arven skal deles ligeligt mellem børnene, er det nødvendigt at oprette et testamente. Hvis ikke der er oprettet et testamente, er det arvelovens regler, der bestemmer, hvordan arven efter jer skal fordeles efter både førstafdødes og længstlevendes død.

Vi giver her et overblik over, hvordan arven fordeles i forskellige situationer, hvis ikke der er oprettet et testamente, og overblik over, hvad I kan gøre med et testamente.

Arvens fordeling uden et testamente

Efter arvelovens regler vil det kun være ægtefæller og børn med direkte biologisk tilknytning til den afdøde, som skal arve, og dermed bliver partnerens særbørn ikke taget i betragtning.

Ugifte samlevende udelukkende med særbørn

Som ugifte samlevende arver I ikke automatisk hinanden. Hvis den ene af jer går bort, vil det derfor være arvingerne ifølge arvelovens regler, der skal arve.

Hvis førstafdøde har et eller flere børn fra et tidligere forhold, er det disse børn, som skal arve hele formuen efter afdøde. Uden et testamente kan I derfor risikere, at eksempelvis en fælles bolig er nødt til at blive solgt i tilfælde af, at den ene af jer dør, da arven til særbørnene skal udredes, og da den længstlevende af jer ikke tages i betragtning i forhold til fordeling af arven efter førstafdøde.

Ugifte samlevende med særbørn og fællesbørn

Ligesom ovenfor gør det sig også gældende her, at I som ugifte samlevende ikke arver efter hinanden – heller ikke selvom I har barn sammen.

Hvis førstafdøde både har børn fra et tidligere forhold og børn i det nuværende forhold, er det alle disse børn, som skal arve hele formuen efter afdøde. Hvis man eksempelvis har to børn fra et tidligere forhold og et fællesbarn med den nuværende samlever, vil disse tre børn derfor hver arve en tredjedel efter afdøde. Samleveren tages derfor heller ikke her i betragtning i forhold til fordelingen af arven efter førstafdøde.

Ægtefæller udelukkende med særbørn

Som ægtefæller opnår I i kraft af ægteskabet arveret efter hinanden. Hvis ikke I har oprettet et testamente og I begge hver især har børn fra tidligere forhold, vil størrelsen af børnenes arv i sidste ende komme til at afhænge af, hvem af jer der bliver førstafdøde, og hvem der bliver længstlevende.

På tidspunktet for førstafdødes død vil arven efter den førstafdøde fordeles med halvdelen til den efterlevende ægtefælle og halvdelen til førstafdødes særbørn til deling. Hvis førstafdøde eksempelvis har to børn fra et tidligere forhold, vil det betyde, at arven efter førstafdøde fordeles med 1/2 til ægtefællen, og 1/4 til hver af førstafdødes særbørn.

Hvis den længstlevende tilsvarende har to særbørn, vil disse ved længstlevendes død arve alt efter den længstlevende med 1/2 til dem hver især, mens den førstafdødes børn intet vil modtage i arv. Den længstlevendes børn får dermed del i arven efter både sin egen forælder og indirekte i arven efter den førstafdøde, da der jo er udbetalt arv til den længstlevende. Den førstafdødes børn modtager derimod kun en del af arven efter den førstafdøde, da førstafdødes børn ikke er arvinger til længstlevende ifølge arvelovens regler, selvom førstafdøde og længstlevende var gift.

Arvens fordeling – og arvens samlede beløbsmæssige størrelse – kommer derfor til at afhænge af, hvem af ægtefællerne, der dør først og hvem der kommer til at leve længst i sidste ende.

Ægtefæller med særbørn og fællesbørn

Ligesom ovenfor gør det sig også gældende i denne situation, at ægtefællerne arver efter hinanden.

Hvis førstafdøde eksempelvis både har to børn fra et tidligere forhold og et barn i det nuværende ægteskab, skal arven efter førstafdøde fordeles med 1/2 til den længstlevende ægtefælle og 1/6 til hver af de tre børn.

Hvis den længstlevende tilsvarende har to særbørn, vil disse ikke direkte arve noget ved førstafdødes død, men vil sammen med fællesbarnet arve alt til lige deling efter den længstlevende ved længstlevendes død. Derved arver ægtefællernes fællesbarn over to omgange, og den længstlevendes særbørn får derudover del i arven efter både den længstlevende og indirekte del i arven efter den førstafdøde, da der jo er udbetalt arv fra den førstafdøde til den længstlevende. Den førstafdødes særbørn modtager derimod kun en del af arven efter den førstafdøde, da førstafdødes særbørn ikke er arvinger til længstlevende ifølge arvelovens regler.

Arvens fordeling – og arvens samlede beløbsmæssige størrelse – kommer derfor også i dette tilfælde til at afhænge af, hvem af ægtefællerne, der dør først og hvem der kommer til at leve længst i sidste ende.

Mange med dine, mine og vores børn ser alle børnene som ”vores børn”, uanset om der er tale om fællesbørn eller særbørn, og mange ønsker derfor også, at børnene ikke skal forfordeles afhængigt af, hvem der kommer til at leve længst. Derfor kan det være af stor betydning, at der bliver oprettet et testamente.

Arvens fordeling med et ligedelingstestamente

Uanset om I lever som ugifte samlevende eller som ægtefæller kan I med et testamente sikre, at den længstlevende af jer bliver stillet bedst muligt samtidig med, at alle jeres børn bliver stillet ligeligt i sidste ende efter længstlevendes død. Det kan sikres ved at oprette et ligedelingstestamente.

Ved at oprette et ligedelingstestamente kan det bestemmes, at den længstlevende af jer skal arve mest muligt, uanset hvem af jer, der må gå bort først. Førstafdødes børn bliver i forbindelse med førstafdødes død derfor begrænset til at modtage sin tvangsarv. For ægtefæller betyder det, at den længstlevende kan beholde 15/16 af den samlede formue, og at førstafdødes børn skal dele den resterende 1/16. For samlevende betyder det, at længstlevende kan beholde 7/8 af den samlede formue, og at førstafdødes børn skal dele den resterende 1/8. Længstlevende kan alternativt sidde i uskiftet bo, hvis førstafdødes børn giver samtykke til det.

Endeligt bestemmes det i et ligedelingstestamente, at der skal ske ligedeling blandt parternes sær- og fællesbørn efter længstlevendes død. Hvis førstafdødes børn har modtaget tvangsarv ved førstafdødes død, vil disse beløb blive modregnet, så alle børn stilles lige i sidste ende.

Forskellige former for ligedeling

Når I opretter et ligedelingstestamente skal det klart fremgå, hvordan ligedelingen skal ske, da ligedelingen kan forstås på flere måder:

  • Ligedeling pr. slægtsgren

Ligedeling pr. slægtsgren betyder, at halvdelen af jeres samlede formue skal gå til førstafdødes arvinger, og den resterende halvdel skal gå til længstlevendes arvinger. Dette er uanset, hvor mange børn I har hver især. Når der vælges denne form for ligedeling er det ofte ud fra et ønske om, at eventuelle fællesbørn skal arve mere end deres halvsøskende, fordi fællesbarnet ikke arver fra flere forældre på samme vis som særbørnene gør.

  • Ligedeling pr. hoved.

Ligedeling pr. hoved betyder, at alle børn, uanset om der er tale om fælles- eller særbørn, kommer til at arve samme arvebrøk i sidste ende, hvorved alle børn kommer til at stillet fuldstændigt lige.

Vi anbefaler altid, at I taler med en professionel, når I skal have oprettet et testamente, for at sikre, at I får valgt den fordeling, der passer bedst i netop jeres situation.

Kontakt os, hvis I ønsker at få oprettet et testamente eller blot ønsker at vide mere om, hvad der gælder i lige præcis jeres situation. Vi udarbejder gerne et testamente i samarbejde med jer efter jeres specifikke ønsker.

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

    Ring 8.00 - 16.00
    +45 72 30 12 05
    Eller skriv til os 24/7
    mail@stormadvokatfirma.dk
    Copyright © 2022 STORM Advokatfirma P/S
    magnifiercross