Det er en svær og hård tid for de pårørende, når nogen dør. Ud over sorgen, skal der tages stilling til en masse praktiske ting og der skal styr på det juridiske.
Her på siden giver vi dig indblik i boafgift, som tidligere blev kaldt arveafgift. Du er altid velkommen til at kontakte en af vores erfarne dødsboadvokater for en drøftelse af din sag.
Når man modtager arv, skal der betales en afgift til staten.
Denne afgift hed tidligere en arveafgift, men kaldes nu en boafgift, idet det er boets arvinger, der solidarisk og sammen hæfter for den afgift, boet samlet set skal betale.
Boafgiften består af to elementer, en boafgift og en tillægsboafgift. Boafgiften er på 15 %, mens tillægsboafgiften er på 25 %.
Det kan være en kompliceret størrelse af få styr på arveafgiften (boafgiften), når dødsboet skal gøres op og arven udbetales til arvingerne. Vores erfarne og højt specialiserede dødsboadvokater står klar til at hjælpe dig med behandling af dødsboet, så der kommer styr på arveafgift og boafgift.
Hvornår skal man betale arveafgift, og hvor meget skal man betale?
Alle arvinger – undtagen efterlevende ægtefæller og almennyttige organisationer – er forpligtet til at betale boafgift på 15 %. Dette inkluderer børn, stedbørn og deres afkom, herunder adoptivbørn og bortadopterede børn. Svigerbørn, plejebørn og samlever, som har boet sammen med afdøde i mindst de sidste 2 år før dødsfaldet, er også omfattet af denne afgift.
Forældre til afdøde, fraseparerede eller fraskilte ægtefæller, samt søskende og niecer/nevøer kan også pålægges denne boafgift. Plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, og som har haft højst én af deres forældre boende hos afdøde sammen med dem, er ligeledes omfattet. Søskende og niecer/nevøer til afdøde betragtes kun som nærmeste familie, hvis de har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet.
Der er et bundfradrag på kr. 333.100 (tal for 2024) for hvert bo, men altså ikke for hver arving.
Er man arving uden at være omfattet af ovennævnte grupper, skal man udover boafgiften på 15 % yderligere betale en tillægsboafgift på 25 %. Idet der ikke skal betales boafgift af tillægsboafgiften, bliver procentsatsen for den samlede afgift i disse tilfælde på 36,25 %. Pligten til at betale boafgifterne påhviler boet, og man bør derfor sikre sig, at der er likviditet i boet til, at afgiften kan betales. Boafgiften skal beregnes af boets beholdning, altså efter fradrag af passiver og udgifter fra boets behandling. Disse udgifter dækker over omkostningerne til begravelse, gravsted, mindesamvær og gravsten samt andre omkostninger til f.eks. en advokat.
Hvis boet har haft dokumenterede øvrige udgifter til en ejendomsmægler eller en revisor, vil disse udgifter også være boudgifter, som derved samlet kan trækkes fra i boets formue, inden boafgiften skal beregnes.
Boafgiften er aktuel, hvis det alene er børn, stedbørn og børnebørn, der arver. Derudover er den aktuel, hvis der skal betales arv til en, der havde et fast samliv med afdøde i en toårig periode fra før dødsdagen.
Boets formue består af de aktiver, afdøde havde og hvis disse aktiver ikke sælges ud af boet, men i stedet tilfalder én af arvingerne, skal arvingerne selv angive, hvilken værdi det pågældende aktiv skal have i boopgørelsen. Dette kan være vanskeligt, og man bør derfor kontakte en kyndig dødsboadvokat for at få hjælp til behandlingen af boet.
Boafgiften skal beregnes af den, der laver den endelige boopgørelse, og den sendes til skifteretten. Skifteretten kontrollerer herefter, om boafgiften er beregnet korrekt og sender en boafgiftsopkrævning med en betalingsfrist på 4 uger. Når boafgiften er betalt, er boet samtidigt afsluttet. I nogle tilfælde dukker der nye aktiver eller passiver op efter boets afslutning. Det kan typisk være en slutopgørelse fra et varmeregnskab fra afdødes fraflytning af en lejebolig.
Selvom boet anmoder om, at der laves en opgørelse så hurtigt som muligt, laves den typisk først, når et varmeregnskabsår er afsluttet. Det kan godt vare så lang tid, at boet ikke kan vente på det inden for den frist, der er til at behandle boet. I disse situationer kan man lave en tillægsboopgørelse og dermed også en rettelse til den første boafgiftsberegning.
Hvis dødsboets værdi overstiger kr. 3 millioner, nærmere bestemt kr. 3.272.500 (tal for 2024), er der pligt til at betale dødsboskat ved dødsboskiftet. Den samlede formue, der tages i betragtning, omfatter nettoformuen samt ejendelene i dødsboet på det tidspunkt, hvor dødsboet afvikles og arven fordeles.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.