Hvad du bør overveje ved alvorlig sygdom
Det er en svær og hård tid for de pårørende, når nogen dør. Ud over sorgen, skal der tages stilling til en masse praktiske ting og der skal styr på det juridiske.
Vi har samlet processen på disse sider, så du får et nemt overblik. Den grønne farve markerer, hvor du er i processen.
Når man mister en nær pårørende eller et familiemedlem vil der udover sorgen ved dødsfaldet også opstå spørgsmål om eventuel arv ved dødsfald, behandlingen af dødsboet samt rettigheder for arvingerne ved dødsfald og hvordan fremtiden vil se ud økonomisk.
For en ægtefælle eller en samlever vil spørgsmålet om muligheden for at blive boende i det fælles hjem ofte være af afgørende betydning. Det vil være naturligt, at bekymringer for fremtiden kan komme til at fylde for de pårørende både i forhold til tabet af den afdøde, men også i forhold til håndtering af dødsboet og hvordan arv skal fordeles ved dødsfald.
Ved dødsfald i den nærmeste familie er det ikke kun sorgen der skal håndteres, men også det juridiske omkring et dødsfald, et dødsbo og en eventuel arv ved dødsfald.
Her opstår der et særligt behov for både viden og styring af den juridiske proces. Ved et dødsfald er der begrænset adgang til faktiske oplysninger omkring den afdødes juridiske og økonomiske forhold, idet adgang til alle oplysninger typisk lukkes ned samtidigt med dødsfaldet.
Som pårørende og arvinger bør man søge professionel bistand fra en erfaren dødsboadvokat, der kan hjælpe med at vælge den bedste skifteform og guide jer i forbindelse med behandlingen af dødsboet og fordelingen af arven, så I får det fornødne overblik.
Vores advokater er specialister i dødsbo med 30 års erfaring, der gør at du trygt kan overlade dødsboet til os.
Når en person dør vil arven efter den afdøde blive fordelt efter arvelovens regler. Afdøde kan også have oprettet et testamente. og i så fald er det bestemmelserne i testamentet der skal følges ved arvens fordeling.
Har afdøde ikke oprettet et testamente er der faste regler i arveloven for, hvordan arven skal fordeles.
Hvis afdøde efterlader sig ægtefælle og børn vil det efter arveloven være ægtefællen og børnene der er arvinger. Ægtefællen arver halvdelen af afdødes formue og børnene arver til deling den anden halvdel. Børnebørn arver kun, hvis et eller flere af afdødes børn er afgået ved døden først. Har afdøde ingen børn eller børnebørn arver ægtefællen alene. Tilsvarende arver børnene eller børnebørnene alene, hvis afdøde er ugift.
I modsætning til for ægtefæller er en samlever ikke arving efter arveloven. Hvis en samlever skal arve vil det kræve, at man opretter et testamente. Dette gælder uanset hvor længe man har levet sammen.
Efterlader afdøde sig hverken ægtefælle eller børn vil det være afdødes forældre der arver. Er forældrene døde vil det i stedet være den afdødes søskende eller afdødes søskendes børn, hvis afdødes søskende er døde.
Såfremt afdøde ikke efterlader sig nogen af de ovennævnte arvinger er det efter arveloven i afdødes bedsteforældre der arver eller alternativt deres børn – dvs. afdødes onkler, fastre eller mostre.
Den prioriterede rækkefølge af fordelingen af arver i slægten kaldes arveklasser.
Afdøde kan ved et testamente have bestemt en anden fordeling af arven og det er derfor altid afgørende først at se på afdødes eventuelle testamente.
Afdødes børn, børnebørn og deres afkom betegnes afdødes livsarvinger. Livsarvinger er tillagt særlige rettigheder efter arveloven i forhold til arv.
Afdødes børn, eller øvrige livsarvinger har efter arveloven ret til, som minimum at arve deres tvangsarv. Børnenes tvangsarv udgør 1/8 af formuen efter den afdøde forælder, såfremt den pågældende også efterlader sig en ægtefælle og 1/4 såfremt den afdøde forælder ikke efterlader sig en ægtefælle.
Tilsvarende udgør børnenes tvangsarv 1/8 såfremt den afdøde forælder efterlader sig en samlever, som den pågældende har begunstiget i et udvidet samlevertestamente.
Afdødes livsarvinger har ret til, at overtage aktiver indenfor sin andel af arven. Overstiger værdien den pågældendes arv har arvingen ret til at overtage aktivet mod at betale den resterende værdi kontant til dødsboet.
Hvis en livsarving ønsker at overtage det samme aktiv som ægtefællen har ægtefællen som udgangspunkt fortrinsret.
Hvis en livsarving ønsker at overtage afdødes bolig eller sædvanligt indbo og en samlever ønsker at overtage det samme aktiv, da har samleveren fortrinsret, såfremt samlivet har varet i minimum 2 år eller de har eller venter fælles barn. Samleveren har ret til enten købe aktivet eller at overtage aktivet som arv, hvis samleveren skal arve i medfør af et testamente.
Afdødes særbørn har dog fortrinsret frem for ægtefællen eller samleveren til at overtage aktiver af særlig erindringsværdi for den pågældende.
En arving har endvidere fortrinsret til et aktiv, som den pågældende ejer i sameje med afdøde.
Arvinger skal betale en afgift af arven – en boafgift - til Staten afhængigt af deres familiemæssige tilknytning til afdøde.
Ægtefæller er fritaget for betaling af boafgift.
Den nærmeste familie betaler 15 % i afgift af beløb der overstiger et bundfradrag på kr. 321.700 i 2023. Beløbet reguleres årligt.
Den nærmeste familie er følgende personer; børn, børnebørn, stedbørn, svigerbørn, afdødes forældre, afdødes tidligere ægtefælle og plejebørn under visse betingelser. Derudover samlevende, såfremt samleveren har levet sammen med afdøde i minimum 2 år eller som lever sammen med afdøde og de har eller venter fælles barn.
Alle andre arvinger skal både betale 15 % i boafgift samt en yderligere tillægsboafgift på 25 %
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.
