Arv ved dødsfald

Når man mister en nær pårørende eller et familiemedlem vil der udover sorgen ved dødsfaldet også opstå spørgsmål om eventuel arv ved dødsfald, behandlingen af dødsboet samt rettigheder for arvingerne ved dødsfald og hvordan fremtiden vil se ud økonomisk.

For en ægtefælle eller en samlever vil spørgsmålet om muligheden for at blive boende i det fælles hjem ofte være af afgørende betydning. Det vil være naturligt, at bekymringer for fremtiden kan komme til at fylde for de pårørende både i forhold til tabet af den afdøde, men også i forhold til håndtering af dødsboet og hvordan arv skal fordeles ved dødsfald.

Ved dødsfald i den nærmeste familie er det ikke kun sorgen der skal håndteres, men også det juridiske omkring et dødsfald, et dødsbo og en eventuel arv ved dødsfald.

Her opstår der et særligt behov for både viden og styring af den juridiske proces. Ved et dødsfald er der begrænset adgang til faktiske oplysninger omkring den afdødes juridiske og økonomiske forhold, idet adgang til alle oplysninger typisk lukkes ned samtidigt med dødsfaldet.

Som pårørende og arvinger bør man søge professionel bistand fra en erfaren dødsboadvokat, der kan hjælpe med at vælge den bedste skifteform og guide jer i forbindelse med behandlingen af dødsboet og fordelingen af arven, så I får det fornødne overblik.

Vores advokater er specialister i dødsbo med 30 års erfaring, der gør at du trygt kan overlade dødsboet til os.

hvad er uskiftet bo

Hvem skal arve?

Når en person dør vil arven efter den afdøde blive fordelt efter arvelovens regler. Afdøde kan også have oprettet et testamente. og i så fald er det bestemmelserne i testamentet der skal følges ved arvens fordeling.

Har afdøde ikke oprettet et testamente er der faste regler i arveloven for, hvordan arven skal fordeles.

Hvis afdøde efterlader sig ægtefælle og børn vil det efter arveloven være ægtefællen og børnene der er arvinger. Ægtefællen arver halvdelen af afdødes formue og børnene arver til deling den anden halvdel. Børnebørn arver kun, hvis et eller flere af afdødes børn er afgået ved døden først. Har afdøde ingen børn eller børnebørn arver ægtefællen alene. Tilsvarende arver børnene eller børnebørnene alene, hvis afdøde er ugift.

I modsætning til for ægtefæller er en samlever ikke arving efter arveloven. Hvis en samlever skal arve vil det kræve, at man opretter et testamente. Dette gælder uanset hvor længe man har levet sammen.

Efterlader afdøde sig hverken ægtefælle eller børn vil det være afdødes forældre der arver. Er forældrene døde vil det i stedet være den afdødes søskende eller afdødes søskendes børn, hvis afdødes søskende er døde.

Såfremt afdøde ikke efterlader sig nogen af de ovennævnte arvinger er det efter arveloven i afdødes bedsteforældre der arver eller alternativt deres børn – dvs. afdødes onkler, fastre eller mostre.

Den prioriterede rækkefølge af fordelingen af arver i slægten kaldes arveklasser.

Afdøde kan ved et testamente have bestemt en anden fordeling af arven og det er derfor altid afgørende først at se på afdødes eventuelle testamente.

Læs mere om fordeling af arv

Ægtefællens rettigheder ved dødsfald

Som efterlevende ægtefælle har man nogle særlige muligheder og rettigheder ved dødsfald, som har til formål at beskytte den efterlevende ægtefælles levestandard efter dødsfaldet.
  • Ret til arv efter arveloven

    En efterlevende ægtefælle er arving efter arveloven og arver hele formuen, hvis den afdøde ægtefælle ikke har børn og halvdelen af afdødes formue, hvis den afdøde ægtefælle har børn. Den afdøde ægtefælle kan have lavet et testamente, hvor en anden fordeling fremgår og i så fald er det testamentet der er afgørende.

    En efterlevende ægtefælle har uanset om den afdøde har oprettet et testamente altid ret til sin tvangsarv, som udgør 1/4 af afdødes formue, hvis den afdøde ikke har børn og 1/8 af afdødes formue, hvis den afdøde har børn.

  • Ret til at sidde i uskiftet bo

    Ægtefællen har ret til, at sidde i uskiftet bo uden samtykke fra ægtefællernes fællesbørn. Har den afdøde ægtefælle derimod særbørn vil det kræve samtykke fra dem før den efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.

    Uskiftet bo betyder, at arven til den afdøde ægtefælle først fordeles når den længstlevende ægtefælle afgår ved døden eller såfremt det uskiftede bo skiftes på et tidligere tidspunkt.

  • Ret til ægtefælleudlæg eller suppleringsarv

    Såfremt ægtefællernes samlede formue ikke overstiger kr. 850.000, hvis dødsfaldet er sket i 2023 vil ægtefællen have ret til, at overtage hele formuen som ægtefælleudlæg. Dermed skal der ikke udredes arv til andre arvinger, herunder børn.

    Er den samlede formue større end kr. 850.000, hvis dødsfaldet er sket i 2023, har ægtefællen tilsvarende ret til, at overtage som minimum kr. 850.000 før der udbetales arv til den afdøde ægtefælles øvrige arvinger. Denne rettighed kaldes suppleringsarv.

  • Fortrinsret til afdødes aktiver

    I forhold til enkelte aktiver – f.eks. en ejendom – har den efterlevende en fortrinsret frem for øvrige arvinger til at overtage aktivet. Der kan dog være tilfælde, hvor et aktiv er af særlig erindringsværdi for den afdøde ægtefælles særbørn, hvilket medfører at særbørnene kan have fortrinsret.

  • Ret til at overtage lejebolig

    Hvis ægtefællerne bor til leje har den efterlevende ægtefælle ret til, at overtage lejemålet uanset om det kun er den afdøde ægtefælles navn der står på lejekontrakten, hvilket følger af lejeloven.

Samlevers rettigheder ved dødsfald

Som samlevende har man ikke de samme rettigheder som ægtefæller ved dødsfald. Først og fremmest arver en efterlevende samlever ikke, hvis der ikke er oprettet et testamente.
Hvis man som samlevende har levet sammen i mindst 2 år op til dødsfaldet eller lever man sammen på tidspunktet for dødsfaldet og har eller venter fælles barn er der dog regler der medfører en vis beskyttelse af den efterlevende samlever efter dødsfaldet.
  • Ingen automatisk arveret efter arveloven

    I modsætning til en ægtefælle har en samlever ikke automatisk arveret. Dette gælder uanset hvor længe man har levet sammen. Såfremt man som samlevende ønsker at arve hinanden kræver det derfor, at man har oprettet et testamente.

  • Ret til at købe eller overtage fælles bolig og indbo

    En samlever har dog ret til, at overtage parternes hidtidige fælles bolig og sædvanligt indbo mod at betale værdien kontant til dødsboet, hvis parterne har levet sammen i de sidste 2 år op til dødsfaldet eller levede sammen og havde eller ventede fællesbarn. Dette medfører ikke, at den efterlevende samlever arver, da samleveren for at overtage boligen eller indboet skal betale markedsværdien kontant til dødsboet.

    Hvis en samlever er indsat som arving i et testamente har samleverende på samme vis fortrinsret og kan overtage boligen eller sædvanligt indbo indenfor sin andel af arven og om nødvendigt betale et eventuelt resterende beløb kontant til dødsboet.

    Såfremt en samlever og en arving ønsker at overtage det samme aktiv har samleveren i den situation fortrinsret.

    På samme måde som for ægtefæller gælder der den undtagelse, at afdødes særbørn har fortrinsret frem for samleveren, såfremt aktivet er af særlig erindringsværdi for særbarnet.

  • Udvidet samlevertestamente kan give ret til at arve som ægtefæller

    Hvis de samlevende har oprettet et udvidet samlevertestamente kan den efterlevende samlever være tillagt retten til, at arve den afdøde samlever på samme måde som, hvis de havde været ægtefæller. Det betyder, at samleveren får ret til, at overtage minimum kr. 850.000 af parternes samlede formue, hvis dødsfaldet er sket i 2023, før der skal udbetales arv til den afdøde samlevers øvrige arvinger. Denne rettighed kaldes suppleringsarv og svarer til hvad der gælder for ægtefæller.

    Et udvidet samlevertestamente er kun gyldigt, hvis parterne på tidspunktet for dødsfaldet har levet sammen i 2 år eller lever sammen og har eller venter fælles barn.

    Samleverens ret til suppleringsarv må ikke forvekslet med en automatisk arveret efter arveloven da ret til suppleringsarv altid kræver oprettelse af et testamente.

    En samlever har i modsætning til en ægtefælle aldrig mulighed for, at sidde i uskiftet bo.

  • Ret til at overtage lejebolig

    Hvis de samlevende bor til leje har den efterlevende samlevende ret til, at overtage lejemålet hvis begge parters navne står på kontrakten.

    Har parterne været samlevende i 2 år har den efterlevende samlever ret til, at overtage lejemålet, uanset om det kun er den afdøde samlevers navn der står på lejekontrakten. Dette følger af lejeloven.

Børn og andre livsarvingers rettigheder ved dødsfald

Afdødes børn, børnebørn og deres afkom betegnes afdødes livsarvinger. Livsarvinger er tillagt særlige rettigheder efter arveloven i forhold til arv.

Børn kan ikke gøres arveløse

Afdødes børn, eller øvrige livsarvinger har efter arveloven ret til, som minimum at arve deres tvangsarv. Børnenes tvangsarv udgør 1/8 af formuen efter den afdøde forælder, såfremt den pågældende også efterlader sig en ægtefælle og 1/4 såfremt den afdøde forælder ikke efterlader sig en ægtefælle.

Tilsvarende udgør børnenes tvangsarv 1/8 såfremt den afdøde forælder efterlader sig en samlever, som den pågældende har begunstiget i et udvidet samlevertestamente.

Ret til at overtage aktiver

Afdødes livsarvinger har ret til, at overtage aktiver indenfor sin andel af arven. Overstiger værdien den pågældendes arv har arvingen ret til at overtage aktivet mod at betale den resterende værdi kontant til dødsboet.

Hvis en livsarving ønsker at overtage det samme aktiv som ægtefællen har ægtefællen som udgangspunkt fortrinsret.

Hvis en livsarving ønsker at overtage afdødes bolig eller sædvanligt indbo og en samlever ønsker at overtage det samme aktiv, da har samleveren fortrinsret, såfremt samlivet har varet i minimum 2 år eller de har eller venter fælles barn. Samleveren har ret til enten købe aktivet eller at overtage aktivet som arv, hvis samleveren skal arve i medfør af et testamente.

Afdødes særbørn har dog fortrinsret frem for ægtefællen eller samleveren til at overtage aktiver af særlig erindringsværdi for den pågældende.

En arving har endvidere fortrinsret til et aktiv, som den pågældende ejer i sameje med afdøde.

Gå på opdagelse i vores vidensunivers

Læs flere

Afgift af arv

Arvinger skal betale en afgift af arven – en boafgift - til Staten afhængigt af deres familiemæssige tilknytning til afdøde.

Ægtefæller er fritaget for betaling af boafgift.

Den nærmeste familie betaler 15 % i afgift af beløb der overstiger et bundfradrag på kr. 321.700 i 2023. Beløbet reguleres årligt.

Den nærmeste familie er følgende personer; børn, børnebørn, stedbørn, svigerbørn, afdødes forældre, afdødes tidligere ægtefælle og plejebørn under visse betingelser. Derudover samlevende, såfremt samleveren har levet sammen med afdøde i minimum 2 år eller som lever sammen med afdøde og de har eller venter fælles barn.

Alle andre arvinger skal både betale 15 % i boafgift samt en yderligere tillægsboafgift på 25 %

Skal vi drøfte din sag?

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Jens Axel Kruchov
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
Advokat til privat skifte
cross