Hvorfor du havner i entreprenørklemmen (og hvad du skal gøre for at undgå det)

Mange virksomheder i bygge- og anlægsbranchen havner fortsat i den frygtede entreprenørklemme og må lide store tab. Læs her hvad du kan gøre for ikke at havne i samme situation.

Aktuelt: Mange byggevirksomheder oplever store udfordringer med likviditeten

I bygge- og anlægsbranchen findes en gammel lærdom om, at man bør afværge risikoen for store tab som følge af ”entreprenørklemmen”, hvor entreprenøren har større forpligtelser over for sin køber/bygherre, end leverandørerne/underentreprenørerne har over for entreprenøren.

Selvom der ikke er noget nyt under solen, ser vi desværre stadig mange virksomheder, som ikke lærer af fortiden, og er dømt til at gentage dens fejl.

Derfor kommer du i klemme

Det er totalentreprenøren, som har ansvaret over for bygherren for kvaliteten af byggeriet. Det er vigtigt, at totalentreprenøren ikke er dårligere stillet over for bygherren, end over for de underentreprenør, totalentreprenøren hyrer, og derved bliver ”klemt”.

Mangler og forældelse

Hvis bygherre er forbruger, kan bygherren som udgangspunkt gøre krav mod totalentreprenøren for blandt andet skjulte mangler ved byggeriet i op til 10 år.

Har totalentreprenøren aftalt AB 18 (eller den ældre AB92) med sin underentreprenør, forældes totalentreprenørens krav mod underentreprenøren dog allerede efter 5 år.

Totalentreprenøren risikerer således at hæfte for regningen ved fejl og mangler, som skyldes underentreprenørens arbejde. Dermed risikerer totalentreprenøren i 5 år at skulle betale bygherren for underentreprenørens fejl, uden at kunne kræve denne udgift godtgjort af den pågældende underentreprenør.

Garantier

Hvis totalentreprenøren har afgivet en garanti over for bygherren på 5 år, men underentreprenøren kun har afgivet en garanti på 3 år, står totalentreprenøren tilbage med risikoen i de sidste 2 år.

Det kan blive en bekostelig affære for totalentreprenøren, og derfor bør man altid være meget opmærksom på hvilke garantiforpligtigelser, der er indeholdt i entreprisekontrakten.

Overvejelser i forhold til at undgå ”entreprenørklemmen”

En stor del af totalentreprenørens beskyttelse ligger i de mere lavpraktiske aftalevilkår. Dette kunne eksempelvis være:

• Sker der betaling fra bygherre til totalentreprenør i tide til at totalentreprenøren kan honorere sine betalingsvilkår over for underentreprenører hurtigst muligt og med lavest mulige likviditetsbyrde?
• Stemmer byggeplanen for underentreprenørerne med byggeplanen i forhold til bygherren, således forsinkelser kan undgås? Hvis der sker forsinkelse af byggeriet, stemmer kontraktvilkårene da således, at totalentreprenøren ikke står i en forsinkelse med evt. betaling af dagbøder, uden at kunne rette krav mod den forsinkende underentreprenør?
• Er størrelsen af garantier afstemt, således at underentreprenøren har stillet en forholdsmæssig sikkerhed for sin andel af entreprisen, og dermed minimerer risikoen for, at totalentreprenøren skal betale regningen, hvis underentreprenøren ikke er betalingsstærk?

Det anbefales helt generelt, at man som byggevirksomhed sikrer begge sider af sine kontraktforhold – både over for bygherre og sine underentreprenører. Ved at have styr på aftalerne, kan man således undgå en stor risiko.