Skilsmisse og separation: Hvornår ophører formuefællesskabet?

Skal du separeres eller skilles fra din ægtefælle og har I formuefællesskab, er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår formuefællesskabet ophører og hvilken konsekvens det har, da ophørsdatoen har betydning for den senere deling af jeres formue.

Hvad er formuefællesskab?

Formuefællesskab eller delingsformue er lovens udgangspunkt, hvilket betyder, at ægtefæller der ikke har oprettet en ægtepagt har formuefællesskab under ægteskabet.

I forbindelse med skilsmisse eller separation skal netto formuen lige deles mellem ægtefællerne.

Læs mere om bodeling og deling af formue

Hvornår ophører formuefællesskabet?

Formuefællesskabet ophører ved ansøgning om separation eller skilsmisse. Efter loven ophører formuefællesskabet ved udløbet af det døgn, hvor Familieretshuset modtager en ansøgning om separation eller skilsmisse fra én af ægtefællerne.

Når Familieretshuset har modtaget ansøgningen får den anden ægtefælle besked fra Familieretshuset.

Såfremt ansøgningen ikke fører til en separation eller skilsmisse, men trækkes tilbage, da bortfalder ophørsdatoen og ægtefællerne har fortsat formuefællesskab.

Det har ikke betydning for ophørsdatoen hvornår Familieretshuset udsteder en bevilling om separation eller skilsmisse.

Læs artiklen: Skal vi vælge separation eller skilsmisse

Hvilke konsekvenser har ophørsdatoen?

Ophørsdatoen er afgørende for hvilken formue der skal deles. Den formue der skal indgå i bodelingen er de aktiver og passiver ægtefællerne hver især ejer på ophørsdatoen – dvs. den dato den ene ægtefælle ansøger om separation eller skilsmisse.

Det har overordnet den konsekvens, at det ægtefællerne hver især erhverver efter denne dato ikke indgår i delingen.

I praksis betyder det, at f.eks. et indestående på ægtefællernes respektive konti indgår i bodelingen pr. ophørsdatoen.

De aktiver – f.eks. en ejendom, som en af ægtefællerne eller begge ægtefæller ejer pr. ophørsdatoen skal indgå i bodelingen. Ejendommen skal dog indgå i bodelingen med værdien på det tidspunkt, hvor det aftales, at ejendommen overtages af én af ægtefællerne. Alternativt skal ejendommen sælges og provenu ved salg af ejendommen indgår i bodelingen.

Indtægter og forbrug efter ophørsdatoen

Da det ægtefællerne hver især erhverver efter ophørsdatoen ikke indgår i delingen, betyder det at indtægter ægtefællerne hver især modtager, som vedrører perioden efter ophørsdatoen, heller ikke indgår i delingen.

Indtægter af et aktiv der indgår i formuefællesskabet, f.eks. en udlejningsejendom, skal dog indgå i bodelingen indtil aktivet eventuelt er overtaget af en af ægtefællerne eller indtil aktivet er solgt.

Det forbrug hver part har efter ophørsdatoen står hver ægtefælle selv for og kan ikke modregnes i forbindelse med bodelingen, da indestående på konti indgår i bodelingen pr. ophørsdatoen.

Dette kan være væsentligt at være opmærksom på, hvis ægtefællerne f.eks. aftaler, at den ene æg-tefælle beholder alt indbo og den anden skal købe nyt. Hvis udgifterne til køb af nyt indbo afholdes efter ophørsdatoen, men man ønsker udgiften skal deles og indgå i bodelingen, da bør man sikre sig en klar og skriftlig aftale herom.

Der kan fremsættes krav på husleje efter ophørsdatoen

Fraflytter den ene ægtefælle den fælles bolig og bliver den anden boende, da kan den part der bliver boende blive pålagt at betale husleje for brug af ejendommen. Kravet om husleje gælder først efter formuefællesskabet ophører. Det er derfor vigtigt, at være særligt opmærksom på ophørsdatoen, så man dermed undgår at blive overrasket over et senere krav på husleje fra den anden ægtefælle.

Læs mere om husleje under skilsmissen

Der kan være krav på refusion for betaling af fælles udgifter efter ophørsdatoen

Fælles forpligtelser, f.eks. betaling til en fælles ejendom, deles lige efter ophørsdatoen. Der kan frit aftales en anden fordeling, ligesom det kan aftales, at den ene ægtefælle lægger ud for fælles udgifter, men skal godtgøres herfor i bodelingen.

Hvis den ene ægtefælle betaler udgifter for den anden ægtefælle efter ophørsdatoen, f.eks. indbetaler den fulde ydelse på et fælles lån, og er der ikke indgået aftale om fordeling af udgifterne, da er udgangspunktet, at ægtefællen der har betalt skal have refunderet udgifterne i forbindelse med den endelige bodeling.

Dette er vigtigt at være særligt opmærksom på, hvis man blot fortsætter med at betale til et fælles budget efter ophørsdatoen og den ene ægtefælle betaler en større andel end den anden.

De løbende betalinger af fælles forpligtelser og et eventuelt krav på husleje kan således have stor betydning for, hvor meget ægtefællerne hver især modtager i forbindelse med bodelingen.

Vi anbefaler derfor, at man får rådgivning fra en specialiseret familieadvokat tidligt i processen, så du er godt forberedt under bodelingen.