mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15

formue deles ved skilsmisse

Hvilken formue skal deles ved skilsmisse eller separation?

Når der skal foretages en bodeling er det vigtigt, at du ved, hvilken del af din og din ægtefælles formue der skal deles i mellem jer.

Når man er gift, er lovens udgangspunkt, at alt hvad man som ægtefæller ejer på tidspunktet for
ægteskabets indgåelse eller senere erhverver, er delingsformue. Ifølge lovgivningen skal denne formue deles lige i tilfælde af skilsmisse eller separation. Delingsformuen, som skal indgå i bodelingen, kaldtes tidligere fælleseje.

Særeje eller delingsformue?

Hvis man har særeje i sit ægteskab, skal der ikke ske en deling af formuen, da hver ægtefælle beholder sit særeje.

Som ægtefæller har man særeje, hvis man har indgået en aftale herom i form af en ægtepagt, hvis man har modtaget et beløb som arv, og arvelader har bestemt at arven er særeje, eller hvis man har modtaget en gave, og gavegiver har bestemt at gaven er særeje.

Selvom ægtefællerne har særeje, kan det dog stadig være nødvendigt, at indgå aftaler i forbindelse med skilsmissen eller separationen, f.eks. om, at den ene part skal købe den andens part af en ejendom der ejes i lige sameje. Man kan nemlig godt eje en ejendom i lige sameje, selvom man har særeje på hele formuen.

Har ægtefællerne delingsformue, hvilket mange ægtefæller har, skal der foretages en egentlig bodeling, over de aktiver der er delingsformue.

Både særeje og delingsformue

Det er også muligt at have en blandet formueordning. Det betyder at en del af formuen er særeje, og en del af formuen er delingsformue. Dette vil medføre, at den del af formuen der er særeje ikke skal indgå i delingen, men tilfalder den ægtefælle som formuen tilhører. Den del af formuen der er delingsformuen indgår i delingen.

Et særeje opstår enten ved, at ægtefæller opretter en ægtepagt eller ved tredjemands bestemt særeje. Et tredjemands bestemt særeje kan komme i stand ved, at en æg-efælle har arvet et beløb, som afdøde har bestemt, skal være modtagerens særeje.

Skal pensionsopsparinger deles ved skilsmisse eller separation?

For deling af pensionsordninger gælder særlige regler.

Udgangspunktet er, at hver ægtefælle uden deling udtager pensionsordninger, der må anses som sædvanlige for den pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation. I modsætning hertil, skal privat ekstra opsparing som udgangspunkt deles, hvis man er den ægtefælle med den største pensionsordning samlet set.

Har den ene ægtefælle fortsat en mindre pensionsordning, kan der i visse tilfælde være grundlag for en ”fællesskabskompensation”, såfremt ægtefællerne, af hensyn til familien, har indrettet sig sådan, at den ene ægtefælle arbejder mindre af hensyn til familien, og dermed har lidt et pensionstab. Til sidst kan der være grundlag for en ”rimelighedskompensation”. Reglen skal opsamle de tilfælde, hvor en ægtefælle stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende.

Skal en personlig erstatning deles?

Hvis en af ægtefællerne har modtaget erstatning som følge af en personskade, f.eks. godtgørelse for varigt mén eller erstatning ved tab af erhvervsevne, da kan erstatningen holdes udenfor delingen i forbindelse med skilsmissen, selvom ægtefællerne i øvrigt har formuefællesskab.

Det forudsætter dog, at erstatningen er i behold.

Beløb man har modtaget i form af tabt arbejdsfortjeneste kan dog ikke holdes uden for delingen.

Få hjælp af en erfaren skilsmisseadvokat

Vi kan hjælpe dig med at få et overblik over dine formueforhold, så du sikrer at bodelingen sker på et korrekt grundlag.