Selvom I som samlevende ikke er gift og ikke står overfor en skilsmisse, er der stadig mange praktiske ting der skal styr på, under en samlivsophævelse.
Hvis man har boet sammen i flere år, har man typisk indrettet sig på samme måde, som man ville have gjort, hvis man var ægtefæller. Det kan være, at I ejer et hus sammen; I har børn sammen, eller noget helt tredje.
Når der er tale om en samlivsophævelse, er man ikke underlagt de samme lovmæssige krav som gælder ved en skilsmisse økonomisk. Her gælder det i stedet som udgangspunkt, at man hver især beholder de ting, man hver især ejer - uanset hvor længe, man har levet sammen.
Hvis I har hus og eller børn sammen, kan det stadig være en god ide, at søge rådgivning hos en erfaren advokat, selvom I blot står overfor en samlivsophævelse. Vores familieadvokater hjælper dig og din familie bedst muligt igennem processen, og sørger for at alt går ordenligt til, så I hver især kan komme trygt videre.
Selvom området for samlivsophævelse ikke er reguleret af de samme regler, som gælder for ægtefæller, er der alligevel en række problemstillinger, man bør forholde sig til.
For det første skal man stilling til, hvad der skal ske med ens fælles aktiver - altså de ting, man ejer eller har investeret i sammen. Det kan f.eks. være hus og bil, såvel som andre ting i og omkring hjemmet. Typisk har disse spørgsmål et økonomisk islæt, og derfor har vi også samlet vores råd og vejledninger til, hvordan man skal forholde sig til økonomi ved ophævelse af samliv her.
En anden ting, man skal tage stilling til, er, om hvorvidt der er grundlag for, at den ene part skal kompenseres økonomisk af den andens formue. Dette er dog kun gældende i særlige situationer, som I kan læse mere om her.
Generelt er der mange ting at forholde sig til, når man går fra hinanden, og hos os står vi altid klar til at rådgive dig og yde den hjælp, du har brug for, når samlivet ophører.
Når man går fra hinanden, er der typisk en række økonomiske spørgsmål, der melder sig. Hvis ikke man er gift, men blot har levet sammen i en årrække, er det klare udgangspunkt, at man hver især beholder de ting, som man hver især ejer, og at man fortsat hæfter for den gæld, man hver især måtte have.
Hvis man under samlivet har holdt sin økonomi fuldstændig adskilt, og man hver især har betalt for de ting, man ejer, er det alt andet lige en smule lettere at opdele økonomien ved samlivets ophør.
Når det er sagt, er der stadig nogle forhold, der kræver overvejelse.
Når man som ugifte samlevende går fra hinanden, har ingen parter som udgangspunkt krav på en andel af den andens formue. Dette princip gælder også for den ejendom, man har boet i sammen, hvis man ikke er registreret som fællesejere.
Det vil sige, at hvis det kun er den ene samlever, der er registreret som ejer af huset, så er det denne persons ret at beholde det og dets fulde værdi.
Vær dog opmærksom på, at selvom det kun er den ene part, der er registreret som ejer, hæfter man stadig hver især for den gæld, man hver især måtte have i huset. Dog kan der i nogle tilfælde være grundlag for kompensation.
Er situationen til gengæld sådan, at man sammen er registreret som ejere af en bolig, så er det et krav, at I skal blive enige om, hvorvidt boligen skal sælges, eller om en af jer skal overtage ejendommen ved at købe den anden ud.
Vi møder ofte ugifte par, der eksempelvis har købt et hus sammen, men som ikke kan blive enige om, hvad der skal ske, når de går fra hinanden.
Uenigheden drejer sig typisk om, hvem der skal overtage huset, om det skal sælges eller ej, og i nogle tilfælde er man måske heller ikke enige om, hvem der reelt set ejer huset.
Har man oprettet en samejeoverenskomst vedrørende boligen, vil denne typisk regulere alle de forhold, der ellers giver udfordringer ved ophævelsen af samlivet. Denne type overenskomst er lavet som en fælles sikkerhed, hvor begge parter er blevet enige om, hvad der skal ske, hvis man går fra hinanden, og der opstår uenighed om samejet.
Hvis ikke man har en sådan overenskomst, og man ikke kan nå til enighed om, hvad der skal ske med huset, jeres fælles gæld eller jeres aktiver, er det i visse situationer muligt at få hjælp fra Skifteretten.
Skifteretten behandler normalt sager, hvor gifte par skal have bistand til bodeling i forbindelse med skilsmisse. Men i Ægtefælleskiftelovens regler findes der også en bestemmelse om, at denne lov også kan anvendes ved opgørelse af sameje om flere aktiver.
Det er som udgangspunkt et krav, at I ejer flere aktiver sammen, og at der ikke blot er tale om ét enkelt aktivt, som f.eks. et hus.
Derimod kan der være mulighed for at få hjælp fra Skifteretten til at opgøre og fordele jeres formue og aktiver, hvis I ejer både hus og bil sammen.
I visse tilfælde kan den samlever, der har den mindste formue, blive tilkendt en kompensation fra den anden part, når man går fra hinanden. Efter retspraksis skal der dog meget til, før der er grundlag for en kompensation, og typisk vedrører sagerne en deling af værdien af parternes fælles bolig.
For at blive tilkendt en kompensation, er det først og fremmest en forudsætning, at samlivet har været længerevarende, og at der har været et betydeligt økonomisk fællesskab.
Det er også afgørende, om den samlever, der er økonomisk dårligst stillet, har bidraget til, at den samlever, der er økonomisk bedre stillet, har forøget sin formue, hvilket eksempelvis kan være værdien af en ejendom.
Der lægges endvidere vægt på, om den andens bidrag var nødvendigt ved erhvervelsen af ejendommen eller opbyggelsen af formuen, og om det beløb, der er bidraget med, overstiger, hvad der ellers ville kunne betegnes som husleje.
Kompensationen kan således være en undtagelse til hovedreglen om, at der ikke sker nogen form for deling af formuen i forbindelse med en samlivsophævelse.
Man bør dog ikke indrette sig efter den undtagelse, idet flere betingelser skal være opfyldt, og idet en eventuel kompensation som oftest ikke vil være på halvdelen af værdien af formuen.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.