Er du kommet til skade ved et trafikuheld, kan du være berettiget til erstatning efter trafikulykke. Hvor du kan søge færdselsuheld erstatning afhænger af, om der er andre parter end dig selv involveret i ulykken, og hvordan ulykken er sket.
Det kan være en god ide at få hjælp fra en advokat i forbindelse med erstatning for en trafikulykke. Det kan være en kompliceret proces at forholde sig til oveni at du er kommet til skade.
Vores erstatningsadvokater har mange års erfaring indenfor trafikulykke erstatning, og de ved derfor præcis, hvad der skal til for, at du får den maksimale erstatning, som du har krav på efter din trafikulykke.
Vi står ved din side igennem hele forløbet, og håndterer alt omkring din sag, så du kan få ro til at komme ovenpå igen.
Godtgørelse for svie og smerte er en godtgørelse for ikke-økonomisk skade i en midlertidig sygeperiode.
Udbetaling af godtgørelsen kræver, at du er sygemeldt helt eller delvist samt at du er underlagt behandling. Hvis du har været udsat for en trafikulykke, vil erstatning for svie og smerte blive udbetalt fra modpartens ansvarsforsikringsselskab.
Godtgørelsen udbetales som en fast takst pr. dag, du opfylder betingelserne. Godtgørelsen kan maksimalt udbetales indtil der fastsættes et varigt mén eller maksimalt ca. 1 år.
Hvis du har været udsat for en trafikulykke, hvor modparten er ukendt, modparten flygter fra ulykkesstedet, eller modparten ikke har tegnet en lovpligtig motoransvarsforsikring på køretøjet, kan du i stedet anmelde sagen til DFIM (Dansk Forsikring for International Motorkøretøjsforsikring).
DFIM har en pulje, som alle forsikringsselskaber indbetaler til. Puljen dækker i de situationer, hvor skadevolderen enten er ukendt eller uden den lovpligtige forsikring.
Hvis du som fører af bilen har været udsat for en soloulykke, er du som udgangspunkt alene dækket, hvis du har en privattegnet forsikring, da bilens lovpligtige ansvarsforsikring ikke dækker føreren af bilen. Du kan læse mere om egne forsikringer her. Hvis skaden er sket i arbejdstiden, er det også vigtigt at få skaden anmeldt som en arbejdsskade.
Du kan som fører af bilen i stedet være dækket via en privattegnet ulykkesforsikring, som dækker varige mén og behandlingsudgifter. Det kan også være en førerpladsdækning, som kan være tilknyttet bilens kaskoforsikring, og som dækker flere erstatningsposter end blot varige mén og behandlingsudgifter. Afhængig af den tegnede forsikring kan en førerulykkesforsikring for eksempel berettige til godtgørelse for varigt mén, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for svie og smerte ved trafikuheld.
Hvis du derimod som passager i bilen har været involveret i en soloulykke, vil du være berettiget til erstatning og godtgørelse fra bilens ansvarsforsikring, ligesom du også kan være dækket på din private ulykkesforsikring.
Hvis du har været udsat for en trafikulykke, hvor der også er en modpart involveret, skal skaden både anmeldes til modpartens ansvarsforsikringsselskab og til dine eventuelle egne privattegnede forsikringsselskaber. Det gælder, uanset om modpartens køretøj eksempelvis er en bil, bus, motorcykel eller lastbil. Hvis skaden derudover er sket i arbejdstiden, skal den også anmeldes som en arbejdsskade.
I situationer, hvor der er et andet køretøj involveret i en ulykke, gælder der et princip om objektivt ansvar. Det betyder, at du derfor kan få erstatning efter ulykke fra modpartens ansvarsforsikringsselskab, uanset om du selv bærer en del af skylden for ulykken. Det er ikke en betingelse, at ulykken er anmeldt til politiet, men det kan være en fordel i forhold til den efterfølgende bevisvurdering.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan ske enten nedsættelse eller bortfald af et eventuelt erstatningskrav, hvis ulykken vurderes at være din egen skyld. Der skal dog meget til, før dette sker, da man som minimum skal have handlet groft uagtsomt, før der sker nedsættelse eller bortfald af et erstatningskrav. I praksis omfatter det eksempelvis tilfælde, hvor der er kørt i alkoholpåvirket tilstand.
Piskesmæld er en af de skader, som oftest giver problemer i forsikringssager vedrørende trafikulykker, da piskesmæld kan være svært at bevise. Om du kan få erstatning efter piskesmæld kan afhænge af flere forhold. Læs mere om piskesmæld-erstatning her
Hvis der er en modpart involveret i ulykken, er det vigtigt, at du får oplysningerne på vedkommendes ansvarsforsikringsselskab, da det er dette forsikringsselskab, som skal udbetale erstatning for de skader, som du har pådraget dig ved ulykken.
I forsikringssager om personskader kan et af de største problemer være at dokumentere, at de gener, som du har efter ulykken, også er opstået på grund af ulykken. Der kræves oftest lægelig dokumentation for dette. Det er derfor vigtigt, at du opsøger din egen læge eller skadestuen hurtigst muligt efter ulykken, da det kan ende med at blive afgørende for din ret til erstatning.
Det er vigtigt, at du får anmeldt sagen til forsikringsselskaberne, så du ikke risikerer, at sagen forældes ved udløb af den almindelige forældelsesfrist på tre år regnet fra skadestidspunktet.
De erstatningsposter, som du kan kræve fra modpartens ansvarsforsikringsselskab, kan eksempelvis være:
Hvis der er tale om en dødsulykke, kan der blive tale om forsørgertabserstatning og/eller et overgangsbeløb for de efterladte.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.