mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15

[wpseo_breadcrumb]

Økonomisk kompensation i særlige tilfælde når samlevende går fra hinanden

I visse tilfælde kan den samlever, der har den mindste formue, blive tilkendt en kompensation fra den anden part, når man går fra hinanden. Efter retspraksis skal der dog meget til, før der er grundlag for en kompensation, og typisk vedrører sagerne en deling af værdien af parternes fælles bolig.

Hvornår kan man være berettiget til kompensation?

For at blive tilkendt en kompensation, er det først og fremmest en forudsætning, at samlivet har været længerevarende, og at der har været et betydeligt økonomisk fællesskab. 

Det er også afgørende, om den samlever, der er økonomisk dårligst stillet, har bidraget til, at den samlever, der er økonomisk bedre stillet, har forøget sin formue, hvilket eksempelvis kan være værdien af en ejendom. 

Der lægges endvidere vægt på, om den andens bidrag var nødvendigt ved erhvervelsen af ejendommen eller opbyggelsen af formuen, og om det beløb, der er bidraget med, overstiger, hvad der ellers ville kunne betegnes som husleje.

Kompensationen kan således være en undtagelse til hovedreglen om, at der ikke sker nogen form for deling af formuen i forbindelse med en samlivsophævelse.

Man bør dog ikke indrette sig efter den undtagelse, idet flere betingelser skal være opfyldt, og idet en eventuel kompensation som oftest ikke vil være på halvdelen af værdien af formuen. 

Vil du ringes op?

    Skriv dit telefonnummer og tryk på telefonrøret, så kontakter vi dig.


    Eller brug nedenstående formular:

    Står du ved en skillevej?

    Få en vurdering af din sag. Udfyld formularen nedenfor, så kontakter en af vores advokater dig om din sag.