Boopgørelse af dødsbo

Hvis der er sket fordeling af aktiver som en del af arven, skal værdien af disse fremgå af boopgørelsen.

Værdien af afdødes private indbo kan nogle gange give anledning til overvejelser blandt arvinger. Værdien skal ansættes til, hvad det måtte være værdi i almindelig handel og vandel.

Skifteretten har en vejledende opfattelse af, at indbo i et almindeligt dansk hjem har en handelsværdi på samlet kr. 10.000. Hvis indboet består af emner, der ikke er almindeligt forekommende, såsom kostbare antikviteter eller designmøbler, skal arvingerne komme med deres bedste bud, eventuelt understøttet af en vurdering fra en særlig sagkyndig.

Behandlingen af dødsboet varer typisk op til 12 måneder efter dødsfaldet. I løbet af dette forløb skal indboet fordeles mellem arvingerne efter loven eller afdødes testamente.

Selvom indbo ofte har stor affektionsværdi, er handelsværdien ofte meget begrænset, og Skifteretten anerkender derfor en lav standardsats for boer med almindeligt indbo. Dette er under forudsætning af, at arvingerne kan dele indboet i mindelighed.

Hvis arvingerne er enige om det, kan der ske a-contoudlodning af boets midler til arvingerne, inden boet afsluttes. Hvis dette sker, kan der ikke længere meddeles arveafkald til fordel for arvingernes egne børn.

Et arveafkald kan være relevant både af hensyn til arvingens egne børn og de øvrige arvinger, og der kan være flere grunde til, at man ikke ønsker at arve. Skal der meddeles arveafkald, bør dette ske efter rådgivning fra en advokat.

Boopgørelsen skal kunne dokumenteres, og arvingerne skal derfor have bilag på alle indtægter og udgifter. Hvis der ikke er bilag på en udgift til eksempelvis mindesamvær, er der ikke fradrag for det. Boopgørelsen kan i nogle tilfælde kobles sammen med en åbningsstatus, hvorved boet afsluttes med dødsdagen som skæringsdag. Boopgørelsen markerer arvingernes afslutning af boet og dermed også af længden på boperioden.

Når boperioden er afsluttet, er er ikke længere adgang til månedlige skattemæssige bofradrag, hvis boet er skattepligtigt. Skattestyrelsen har seks måneder til at forholde sig til boopgørelsen og fremkomme med deres bemærkninger. Når disse foreligger, afgør skifteretten, om den kan godkende boopgørelsen og forslaget til beregning af en eventuel boafgift.

Hvis arvingerne ikke indsender boopgørelse m.v. inden udløbet af fristen for aflevering (15 måneder efter dødsfaldet), vil boet blive taget under behandling ved en autoriseret bobestyrer.

Hvis der er en efterlevende ægtefælle, har vedkommende mulighed for at vælge mellem et uskiftet bo eller et privat skifte. Desværre er det en fastgroet praksis, at mange vælger at sidde i uskiftet bo, og det er faktisk ikke altid en fordel.

Fordelene ved et privat skifte i stedet for er navnlig, at man opnår en personlig frihedsgrad, idet man ikke skylder noget til børnene, at man opnår en mulighed for at få adgang til nogle skattefradrag, at formuen i en periode vil være omfattet af boet efter førstafdøde, og at man så som efterlevende ægtefælle kan få adgang til pensionstillæg og eventuelle andre sociale ydelser, og at man kan holde pensioner og forsikringsudbetalinger fra den førstafdøde helt uden for alternativet, nemlig et uskiftet bo.

Inden der træffes beslutning om dette, bør man søge rådgivning ved en rutineret advokat, og dette bør ske kort tid efter dødsfaldet.