Skifteretten ved dødsbo

Skifteretten er en afdeling af Byretten, der bl.a. står for behandlingen af dødsboer. Skifteretten sørger for, at der sker et dødsboskifte ved dødsfald eller at dødsboet i nogle tilfælde udleveres til en efterlevende ægtefælle der ønsker at sidde i uskiftet bo. Skifteretten fører tilsyn med behandling af dødsboer, så det sikres at behandlingen sker efter reglerne og frister overholdes.

Skifteretten indkalder indledningsvist boets kontaktperson, der har pligt til – efter bedste evne – at afgive oplysninger om afdødes økonomiske og arveretlige forhold. Der kan – efter behov – afholdes et egentligt møde, men de fleste indledende bomøder håndteres telefonisk eller bortfalder helt, hvis Skifteretten forinden har modtaget en anmodning om, hvordan boet ønskes behandlet.

Det er Skifteretten der tager stilling til efterladtes anmodninger om boets behandling. Det er således Skifteretten der tager stilling til om betingelserne herfor er opfyldt, hvis en efterlevende ægtefælle f.eks. ønsker at sidde i uskiftet bo.

Et dødsbo kan udleveres til uskiftet bo, hvis der er en efterlevende ægtefælle og delingsformue samt fælles børn. Boet kan også udleveres til privat skifte, hvis det vurderes både at være solvent og have en likviditet, der kan dække de omkostninger, der opstår, mens boet behandles.

På samme måde tager Skifteretten stilling til om en efterlevende ægtefælle kan få udleveret boet som et ægtefælleudlæg eller om de nærmeste pårørende eller den har betalt begravelsen kan få udleveret boet som et boudlæg.

Ægtefælleudlæg betyder, at hele formuen udleveres til den efterlevende ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællernes samlede formue ikke overstiger kr. 850.000. Boudlæg betyder, at boer med en formue på under ca. kr. 50.000 straks kan udleveres til den, der afholder omkostningerne til begravelse.

Hvis dødsboet aktiver overstiger boets passiver og hvis arvingerne er enige om det kan Skifteretten udlevere dødsboet til et privat skifte. I den situation er det arvingerne selv der sørger for behandlingen af dødsboet – eventuelt med hjælp fra en advokat.

Hvis et bo skønnes at indeholde problemer, hvis der er underskud, eller hvis afdøde havde bestemt det i et testamente, behandles boet af en bobestyrer. Det er dog de færreste boer, der behandles på den måde.

En åbningsstatus eller en åbningsbalance er en opgørelse over afdødes formue opgjort pr. dødsdagen.

En åbningsstatus udarbejdes på en særlig blanket fra Skifteretten og skal indeholde alle afdødes aktiver og passiver. Oplysningerne skal således både omfatte større aktiver som f.eks. en ejendom eller en bil, samt mindre aktiver – f.eks. en anslået værdi af afdødes indbo. Afdødes indestående på konti skal fremgå, ligesom afdødes gæld skal fremgå.

Det er obligatorisk at indsende en åbningsbalance til Skifteretten og til Skattestyrelsen.

Åbningsbalancen kan i visse situationer også være den afsluttende boopgørelse. Dette gælder såfremt dødsboet skiftes som et forenklet privat skifte, hvilket alene er muligt for dødsboer, hvor formuen er af en sådan størrelse at der ikke skal betales boafgift.

Hvis arvingerne i forbindelse med et privat skifte har fordelt arven imellem sig uden at betale afdødes gæld, da hæfter arvingerne som udgangspunkt solidarisk for afdødes gæld. Det betyder, at hver arving hæfter for hele gælden.

Hvis et dødsbo er udleveret til et privat skifte og det viser sig at dødsboet er insolvent, efter at arvingerne har vedgået arv og gæld, kan arvingerne frasige sig gældsansvaret ved at foretage en udbakning.

I den situation er det Skifteretten som arvingerne skal kontakte. Arvingerne hæfter således ikke for afdødes gæld, hvis arvingerne straks kontakter Skifteretten og anmoder om, at dødsboet i stedet behandles af en bobestyrer. Det er endvidere en forudsætning, at arvingerne udleverer samtlige afdødes aktiver til bobestyrer og at arvingerne fralægger sig, hvad de har modtaget fra boet, og boet behandles færdigt af en autoriseret bobestyrer.

Når et dødsbo er klar til afslutning, skal der indsendes en dødsboopgørelse til skifteretten og til Skat. Ved private skifter skal boopgørelsen indsendes 3 måneder efter etårsdagen efter dødsfaldet (altså 15 måneder efter dødsfaldet).

Hvis der er aktiver, der endnu ikke er solgt i frihandel eller fordelt som arv, vil disse blive fordelt som arv mellem arvingerne, med mindre disse modsætter sig det, og herefter vil det private skifte overgå til behandling ved en autoriseret bobestyrer.

Når boopgørelsen er underskrevet af arvingerne, indsendes den til skifteretten og Skattestyrelsen sammen med boets forslag til en beregning af boafgiften. Hvis boet er skattepligtigt, skal der yderligere indsendes en selvangivelse for perioden fra den 1.1. i døsfaldsåret og frem til og med boets afslutningsdato.

Skattestyrelsen skal godkende de anvendte værdiansættelser, og skifteretten skal påse, at alle kendte aktiver og passiver er med i boopgørelsen, ligesom skifteretten godkender boafgiftsberegningen og sender en opkrævning på denne til arvingerne.