Mellemregning mellem ejer og selskab beskattes
Due diligence er et centralt og vigtigt element i en virksomhedsoverdragelse, som køber foretager inden den endelige aftale indgås.
Due diligence betyder ”fornøden omhu” og refererer i forbindelse med virksomhedsoverdragelser til de undersøgelser, som en køber foretager før virksomhedsoverdragelsen gennemføres. Det er en undersøgelse af virksomheden som skal sælges, dvs. den såkaldte ”Target Virksomhed”.
I almindelige tale sidestilles due diligence med den juridiske due diligence, dvs. undersøgelsen med primært sigte på de juridiske forhold i og omkring target virksomheden.
Kontakt en af vores erfarne M&A advokater
Det forekommer også, at der foretages en såkaldt ”teknisk due diligence”. Dette kan bedst forklares som en due diligence for ejendomme, hvor undersøgelserne er langt mere byggetekniske. Der er således mindre fokus på de juridiske forhold omkring ejendommen, mens de byggetekniske egenskaber er i fokus. En teknisk gennemgang af maskiner eller tekniske anlæg ved f.eks. en ingeniør ses også betegnet som en teknisk due diligence fra tid til anden.
Endelig kan man opleve en række begreber som f.eks. ”kommerciel due diligence”, ”finansiel due diligence”, ”ip due diligence”, ”it due diligence” mv. Alle disse begreber dækker på hver sin måde over due diligence-typer, som er undersøgelser af Target Virksomheden med en særlig vinkel i fokus.
Formen på due diligence kan variere fra rådgiver til rådgiver, og fra sag til sag. Den almindelige due diligence proces / due diligence skabelon vil ofte bestå af følgende centrale elementer:
I mindre transaktioner kan parterne vælge at udveksle dokumenter pr. mail i stedet for at anvende datarum. I givet fald må materialesamlinger og/eller sagsmapper hos de relevante rådgivere træde i stedet for et decideret datarum.
I den praktiske hverdag vil parterne typisk have størst interesse for hvad undersøgelsen helt konkret skal indeholde, når det ovenfor er beskrevet, hvorledes processen gennemføres. Nedenstående udgør ikke en udtømmende oplistning, og listen bør altid tilrettes til den konkrete virksomhed, men kan læses som en helt generel due diligence tjekliste.
Der gælder som udgangspunkt ikke nogen lovpligtig due diligence proces. Så hvorfor lave due diligence?
Det væsentligste due diligence formål er dels, at sælger ikke bliver mødt med krav om mangler, fordi alle forhold er ”kommet frem i lyset” tidligt i processen, og samtidigt, at køber kan sikre sig ikke at blive skuffet over skjulte forhold ved Target Virksomheden.
Derudover kan der være en række sekundære formål, f.eks. at optimere forhold, som først opdages i forbindelse med undersøgelserne, eller at opnå mere gunstige overdragelsesvilkår for sælger ved oplyse virksomhedens forhold og dermed begrænse købers risiko. For køber kan en efterfølgende due diligence analyse af rapportens konklusioner også bidrage til driftsoptimering.
Alt andet lige vil det være svært at afvise en væsentlig due diligence betydning som led i overdragelsen.
I praksis kan det også forekomme, at der gennemføres internationale transaktioner, som afstedkommer et behov for, at der ikke gennemføres due diligence på dansk, men derimod engelsk som det primære sprog. I sådanne tilfælde anbefales det, at der tages særskilt højde for de problemstillinger, som følger når kun den ene part handler indenfor Danmarks grænser.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.
