Advokat til køb og salg af ejerlejlighed

Både når du står og skal købe og sælge en ejerlejlighed, er der flere forhold du bør være opmærksom på.

Vi anbefaler derfor altid. at du får en specialiseret advokat til at rådgive dig i forbindelse med køb eller salg af en ejerlejlighed. På den måde er du sikret mod ubehagelige overraskelser efterfølgende.

Herunder kan du finde mere information omkring hvordan vi kan hjælpe dig i forbindelse med enten køb eller salg af en ejerlejlighed. 

Advokat til køb af ejerlejlighed

Når du køber lejlighed, er der mange dokumenter, der skal gennemgås.

Derfor er det vigtigt, at du får en specialiseret advokat til køb af ejerlejlighed til at gennemgå samtlige dokumenter inden købet. På den måde er du sikret mod ubehagelige overraskelser efter købet.

Ejerforening

Når du køber en ejerlejlighed vil der normalt være en ejerforening, som du automatisk bliver medlem af. Det er vigtigt at få undersøgt ejerforeningens økonomiske forhold, vedtægter og generalforsamlingsreferater, så du som køber ved, hvad det er for en forening, du bliver medlem af. Er der eksempelvis forhøjelser i fællesudgifterne på vej?

Forhøjelse af fællesudgifterne sker ofte, hvis ejendommen eller dele af den er i dårlig stand (eksempelvis vinduer, der skal skiftes). Derfor er det vigtigt, at du som køber ikke kun har fokus på din kommende lejligheds stand, men også selve ejendommen.

Tilstandsrapport

Køb af en ejerlejlighed adskiller sig fra køb af et hus ved, at der sædvanligvis ikke udarbejdes en tilstandsrapport. Du skal derfor være opmærksom på lejlighedens stand, da du har en undersøgelsespligt. Det kan i den forbindelse være en mulighed, at du får en bygningssagkyndig til at gennemgå lejligheden inden købet. Med rådgivning fra os undgår du de ubehagelige overraskelser ved køb af ejerlejlighed.

Advokat til salg af ejerlejlighed

Når du skal sælge din ejerlejlighed, er det vigtigt at du er opmærksom på, at du som sælger har et ansvar for at give køber alle oplysninger om lejligheden, hvorfor du kan vælge at bruge en advokat til salg af ejerlejlighed.

Som sælger har du en forpligtelse til at oplyse loyalt om alle forhold, hvorfor du skal oplyse køber om eventuelle fejl og mangler du måtte have kendskab til.

I forbindelse med salg af en ejerlejlighed vil man typisk ikke kunne ansvarsfraskrive sig for skjulte fejl og mangler ved ejerlejlighed, ligesom ved anvendelse af huseftersynsordningen i forbindelse med salg af en villa. Køber har derfor en skærpet undersøgelsespligt, men som sælger skal du ligeledes sikre at du har givet køber alle oplysninger om ejerlejligheden, således køber har mulighed for at undersøge alle forhold grundigt.

Du bør samtidig sikre dig, at der bliver udarbejdet en købsaftale der regulerer aftalen mellem dig og køber, enten ved hjælp fra en ejendomsmægler, eller fra en af vores specialiserede advokater. I forbindelse med udarbejdelse af købsaftalen bør du sikre, at der er indskrevet bestemmelser om din sikkerhed for købesummens betaling, samt eventuelle særlige aftaler du måtte have lavet med køber.

Advokatforbehold

Sørg for at få indsat et advokatforbehold i købsaftalen, inden du underskriver den hos ejendomsmægleren. Advokatforbeholdet giver dig nemlig mulighed for at få ændret de forhold i købsaftalen, som vi måtte komme frem til er uhensigtsmæssige for dig som køber eller sælger.

Advokatforbeholdet formuleres sådan her: “Nærværende købsaftale er i sin helhed betinget af en advokat fra STORM Advokatfirmas godkendelse”

Dine specialister i køb af ejerlejlighed

25+ dygtige kollegaer
Mød hele holdet
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk

Ønsker du at drøfte en sag?

Det er altid uforpligtende at henvende sig til os og få foretaget en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

    Andreas Darwin Madsen
    Ring 8.00 - 16.00
    +45 72 30 12 05
    Eller skriv til os 24/7
    mail@stormadvokatfirma.dk
    Copyright © 2024 STORM Advokatfirma P/S
    magnifiercross