Ordet samarbejdskontrakt bliver brugt og forstået meget forskelligt i praksis, men ofte er det en aftale, som har til formål at skabe en forretningsmæssig fordel for erhvervsdrivende parter.
En samarbejdsaftale og en samarbejdskontrakt er i princippet to ord for den samme ting, nemlig en aftale mellem to eller flere parter om, hvilke regler der gælder for netop deres samarbejde.
Det, som adskiller samarbejdskontrakten fra det almindelige salg, er, at samarbejdskontrakten typisk ikke indgås mellem en virksomhed og dens almindelige kunder. Derudover er der større fokus på et varigt samarbejde frem for en enkeltstående handel.
Der kan ikke opstilles et enkelt eksempel på en god samarbejdskontrakt, som dækker alle tænkelige typer af samarbejder. I stedet kan der opstilles nogle individuelle overvejelser og vilkår, som du bør overveje, når du overvejer at indgå en samarbejdskontrakt.
Det gode eksempel på en samarbejdskontrakt kan opdeles i følgende overvejelser:
Du skal være opmærksom på, at listen er generel, og at du altid skal tage udgangspunkt i den konkrete situation.
Det er en god idé at foretage de kommercielle overvejelser først. Hvis du kommer frem til, at samarbejdet er en dårlig forretning, er der ingen grund til at bruge tid og ressourcer på at overveje de juridiske spilleregler.
De kommercielle overvejelser handler om at være en dygtig købmand. Alle dine kommercielle overvejelser skal lede frem mod at besvare et enkelt spørgsmål: ”Er samarbejdet en god forretning for mig?”
Du kan blandt andet overveje følgende:
Det absolut vigtigste i samarbejdet er, at det støtter op om en god forretning. Du bør overveje, hvilken gevinst du vil have ud af samarbejdet, og du skal tydeligt kunne svare på, hvad dit udbytte af samarbejdet skal være – jo mere målbart, desto bedre.
En god tommelfingerregel er, at den part, som leverer det største arbejde, løber den største risiko og/eller investerer mest værdi eller indskyder flest aktiver i samarbejdet, som udgangspunkt bør have den største del af den potentielle gevinst. Gevinst kan være penge, eksponering for nye kunder m.m.
Hvis din almindelige kerneforretning uden samarbejdet har en bedre indtjening målt i forhold til indsats og risiko end samarbejdet, skal du meget grundigt overveje, om samarbejdet faktisk er mere rentabelt end at vækste eller vedligeholde kernevirksomheden uden samarbejdet.
Du bør sikre dig bedst muligt mod at indgå i samarbejde med svindlere, utroværdige mennesker eller andre erhvervsdrivende med en dårlig historik. Slå op i CVR-registeret, om ejeren har 15 konkurser bag sig, søg på Google for at se, om vedkommende har et dårligt ry eller lignende.
Husk dog altid at være kildekritisk – der er forskel på en sur kommentar på Facebook og en sanktion fra en offentlig myndighed, som du via Google kan finde på myndighedens egen hjemmeside.
Vilkårene for samarbejdet afhænger ofte af styrkeforholdet. Hvor meget fylder samarbejdet i din virksomhed, sammenlignet med hvor meget samarbejdet fylder i din partners virksomhed? Dette har betydning for, hvor store fordele du realistisk set kan forvente at forhandle dig til.
En gammel tommelfingerregel for alle forhandlinger er aldrig at gå ind til en forhandling uden at vide, hvad det næstbedste alternativ er. Hvis du ved, hvad dit alternativ er, ved du også, hvor meget du kan give dig, før et samarbejde med netop denne partner ikke længere er en fordel for dig.
Hvis du har svært ved at vurdere, hvad der er ”bedst”, kan du opstille en liste over de ting, som er vigtige for dig, give hvert punkt en score mellem 1-5 og derefter overveje det samlede resultat. Det kan både gøres, hvis du skal vælge mellem forskellige potentielle samarbejdspartnere, og hvis du skal afveje fordele og ulemper ved en enkelt samarbejdspartner set i forhold til ikke at indgå noget samarbejde.
Du kan blandt andet lægge vægt på leveringstider, priser, om de svarer i løbet af få dage eller er tavse i flere uger ad gangen, kvaliteten af ydelsen, om virksomheden er helt nystiftet eller har eksisteret i mange år m.v.
De juridiske overvejelser handler om sikre, klare og faste retningslinjer for begge parters rettigheder og forpligtelser for det tilfælde, at der skulle opstå en uenighed, som ikke kan løses, ved at parterne blot taler sammen om problemet. Men hvad skal en samarbejdsaftale indeholde?
Helt overordnet er der en række overskrifter, som ofte går igen. Først vil jeg opliste nogle generelle, vejledende overskrifter, der kan anvendes som en samarbejdsaftaleskabelon, og derefter vil jeg gå lidt mere i dybden med enkelte udvalgte overskrifter:
Det vil ofte være en god idé at vedlægge eventuelle projektplaner eller lignende som bilag til samarbejdskontrakten. Det bidrager til, at de juridiske bestemmelser fortolkes i overensstemmelse med parternes beskrivelse af samarbejdets faktiske indhold.
Hvis der som led i samarbejdet er en pengestrøm, er det vigtigt, at betalinger, frister, konsekvenser ved overtrædelse m.v. er udførligt beskrevet i aftalen – uanset om det er betaling fra én samarbejdspartner til den anden eller en indbyrdes fordeling af betalinger fra tredjemand.
I modsat fald risikerer man, at den ene part uvildigt kommer til at agere bank for den anden ved at påtage sig en utilsigtet likviditetsbyrde, eller at en part disponeres for en større risiko eller rentebyrde end tilsigtet.
Parterne kan med fordel tage stilling til deres ansvar over for hinanden. Det samme gælder for den indbyrdes fordeling af ansvar overfor tredjemand. Det er vigtigt at huske, at samarbejdskontrakten kun er bindende for parterne. Vil man f.eks. regulere ansvaret for tredjemands brug af en prototype, som parterne har udviklet sammen, skal det aftales med tredjemand også.
Forskellige former for ansvarsregulering omfatter blandt andet fraskrivelse for indirekte eller følgeskader, ansvarsbegrænsning til et vist maksimumbeløb, en force majeure-klausul, fordeling af ansvaret indbyrdes, hvis tredjemand opnår et berettiget krav mod en af samarbejdspartnerne m.m.
vor samarbejdet indebærer udvikling af noget værdifuldt, er det altid relevant at beskrive, hvilke rettigheder parterne har. Dette bør beskrives og reguleres i samarbejdskontrakten eller i en særskilt aftale herom. Man bør derfor i samarbejdsaftalen specificere følgende:
Vær særligt opmærksom på, om parterne selv har den fulde ret til at disponere over rettighederne. Et eksempel er fotografier. Fotografen har ophavsretten jf. ophavsretsloven § 70, og derfor kan parterne ikke aftale, at alle billeder, som bruges i deres fælles markedsføring, skal tilhøre den ene part, medmindre de også har en aftale med fotografen herom. Overser man tredjemands rettigheder, kan dette medføre krav på erstatning eller godtgørelse samt eventuelt forbud mod fortsat brug.
Dertil kommer, at parterne med fordel kan alliere sig med en specialist i forhold til registreringsmæssig beskyttelse af rettigheder, såfremt det forventes, at aktiviteten vil omfatte frembringelse af væsentlige eller værdifulde immaterielle aktiver.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.