En hensigtserklæring er et i hovedreglen uforpligtigende dokument, hvor flere parter nedskriver hovedvilkårene i den fremtidige aftale, som parterne på et senere tidspunkt har til hensigt at indgå. Det ses også, at parterne i hensigtserklæringen indskriver konkrete og juridisk bindende vilkår, og grænsen mellem den uforpligtende erklæring og et juridisk bindende løfte, er derfor ofte flydende.
Hensigtserklæringer kaldes også for ”letter of intent”, ”LoI”, ”memorandum of understanding”, ”letter of understanding”, ”agreement in principle” eller lignende.
Formålet med en hensigtserklæring er at knytte parterne kommercielt tættere, uden at dette nødvendigvis medfører en juridisk forpligtigelse. Parterne beskriver deres konkrete forventninger, således at de hver især kan forventningsafstemme og vurdere, om aftalen er kommercielt fordelagtig. Samtidig bevarer parterne et forbehold for at opnå enighed om detaljerne, når der skal udarbejdes en udførlig aftale.
I nogle tilfælde har hensigtserklæringen, det yderligere formål, at binde parterne til nogle formelle regler omkring det videre forhandlingsforløb. Dette kan eksempelvis være vilkår om eksklusiv forhandling, hvorved forstås, at parterne ikke må forhandle om samme aftale til anden side i en nærmere angivet periode.
Hensigtserklæringer bruges ofte i større transaktioner, herunder virksomhedstransaktioner. Fokus vil typisk være at fastlægge de overordnede rammer for købesummens fastlæggelse, metoden for finansiering, eventuelle betingelser fra køber hhv. sælger om f.eks. opnåelse af offentlige tilladelser, og andre forhold af særlig kommerciel betydning for parterne.
Undertiden anvendes også hensigtserklæringer ved ansættelse, hvor de væsentlige ansættelsesvilkår opsummeres inden, der indledes fulde forhandlinger om den konkrete ansættelseskontrakt.
Denne side er forfattet med fokus på brugen af hensigtserklæringer under dansk ret og i danske aftaler. Der findes en meget bred praksis for forskelligartet anvendelse af hensigtserklæringer i forskellige lande og internationale fora. I nogle retstraditioner eksisterer ligefrem en tradition for ”subject to contracting”-klausuler, der kan gøre et kontraktlignende dokument betinget af en efterfølgende, formel kontraktindgåelse. Det kan altid anbefales at søge bistand fra en advokat med særlig kendskab eller specialisering, når der indgås internationale hensigtserklæringer.
Man bør udvise en vis forsigtighed ved indgåelse af hensigtserklæringer. Selvom hensigtserklæringen traditionelt set er et ikke-bindende dokument, ses oftere og oftere, at parterne supplerer den ikke-bindende hensigt med vilkår, som rent juridisk er formuleret på en måde, der gør vilkårene bindende for parterne.
Af denne årsag skal der altid udvises forsigtighed med, at anvende en hensigtserklæring skabelon eller et hensigtserklæring eksempel fra tidligere samarbejder. Skabeloner fra brancheorganisationer kan give et godt udgangspunkt, men grundet nødvendigheden af at ramme en bred branche, er sådanne skabeloner kategorisk set aldrig tilpasset den individuelle virksomheds behov.
Parten bør altid forhold sig til den enkelte transaktions kommercielle vilkår. I de tilfælde hvor det er muligt, skal det endvidere anbefales at søge faglig kompetent bistand til udarbejdelse af hensigtserklæringen, såfremt parterne ikke selv besidder de nødvendige kompetencer.
Nedenfor følger 2 eksempler på lister over emner, som med fordel kan overvejes ved indgåelsen af en hensigtserklæring. Listerne er generelle og ikke udtømmende, og bør derfor ikke anvendes i konkrete sager uden behørig professionel bistand.
Hensigtserklæringen kan med fordel behandle følgende emner:
Hensigtserklæringen kan med fordel behandle følgende emner:
For virksomhedsoverdragelser bør desuden overvejes følgende emner, som parterne med fordel kan overveje at formulere som deciderede juridiske forpligtigelser, frem for en uforbindende hensigt:
Kontakt os hvis du ønsker professionel sparring eller rådgivning omkring dine muligheder.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.