Kontakt advokat med speciale i dødsbo

Kontakt en af vores dødsboadvokater, så vi sammen kan vende din sag og finde den rigtige løsning.
+45 22 22 55 25
Alle ugens dage: 7.00 - 22.00
Bliv kontaktet

Skifteformer i dødsbo

Der findes forskellige muligheder for, hvordan et dødsbo behandles eller ”skiftes”.

Valg af skifteform har afgørende betydning i forhold til hvilke regler der gælder for behandlingen af dødsboet og dermed også betydning i forhold til hvordan arven fordeles mellem arvingerne.

Valg af skifteform har også betydning i forhold til beregninger af skatter og afgifter.

Der findes følgende muligheder for, hvordan et dødsbo kan behandles; boudlæg, ægtefælleudlæg, uskiftet bo, privat skifte og forenklet privat skifte og behandling ved bobestyrer.

Kontakt en af vores dødsboadvokater, så vi sammen kan vende din sag.

Boudlæg

Boudlæg betyder, at afdødes aktiver udleveres til arvingerne uden en egentlig bobehandling. Dette kan ske hvis afdødes formue består af få midler, dvs. hvis afdødes aktiver fratrukket udgifter til begravelse ikke overstiger kr. 49.000 hvis dødsfaldet er sket i 2023. Beløbet reguleres årligt.

Skal aktiverne udleveres som boudlæg er det skifteretten der vurderer, hvem der er afdødes nærmeste pårørende. De nærmeste pårørende vil i så fald have ansvaret for betaling til begravelse og kan have pligt til at sørge for oprydning i afdødes hjem.

Ægtefælleudlæg

Ægtefælleudlæg betyder, at den efterlevende ægtefælle overtager hele afdødes formue uden yderligere bobehandling.

Et ægtefælleudlæg er en mulighed for den efterlevende ægtefælle, hvis ægtefællernes samlede formue ikke overstiger kr. 850.000, hvis dødsfaldet er sket i 2023. Beløbet reguleres årligt.

Beløbet beregnes af nettoformuen efter fradrag af alt gæld, og i beregningen indgår både fælles formue og førstafdøde og længstlevende ægtefælles særeje. Hvis formuen udlægges til den efterlevende som ægtefælleudlæg overtager den efterlevende ægtefælle afdødes gæld.

Uskiftet bo

Et uskiftet bo kan være en mulighed for den efterlevende ægtefælle. Uskiftet bo medfører, at arven til førstafdødes børn ikke udbetales, men i stedet bestyres af den efterlevende ægtefælle. Uskiftet bo betyder med andre ord, at dødsboet efter den førstafdøde ægtefælle ikke skiftes på tidspunktet for dødsfaldet.

Den efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo uden tilladelse fra fælles børn, men har den afdøde ægtefælle børn fra tidligere forhold skal de give deres samtykke til uskiftet bo. En efterlevende ægtefælle kan kun sidde i uskiftet bo med den del af ægtefællernes formue der er delingsformue eller fælleseje.

Ved et uskiftet bo overtager den efterlevende ægtefælle den afdødes forpligtelser, herunder ansvaret for afdødes gæld.

Den efterlevende ægtefælle har pligt til, at udarbejde en oversigt over det uskiftede bo – dvs. begge ægtefællers formue. Oversigten skal indsendes til Skifteretten senest 6 måneder efter dødsfaldet.

Ægtefællen kan råde over formuen på normal vis. Dog må ægtefællen der sidder i uskiftet bo ikke misbruge rådigheden over formuen. Såfremt den længstlevende ægtefælle misbruger formuen, kan arvingerne anmode skifteretten om, at boet skiftes og arven fordeles. Man kan derudover ikke gifte sig igen så længe man sidder i uskiftet bo, og vil i en sådan situation skulle skifte det uskiftede bo.

Det kan have store konsekvenser for den efterlevende ægtefælle om man vælger at sidde i uskiftet bo eller skifte. I visse tilfælde kan det være en fordel at skifte i stedet for at sidde i uskiftet bo. Vi anbefaler derfor, at du rådfører dig med en advokat før du eventuelt tager beslutning om at sidde i uskiftet bo.

Gå til privat skifte

Seneste artikler om dødsbo

Læs flere

Privat skifte

Privat skifte betyder, at arvingerne selv står for behandling af boet og fordeling af arven. I denne situation benytter mange sig af en advokat til at sørge for behandlingen af boet og kontakten til skifteretten og udarbejdelse af boopgørelse.

Et dødsbo kan kun udleveres af Skifteretten til et privat skifte, såfremt arvingerne er enige om det.

Derudover er det en betingelse for udlevering af et dødsbo til et privat skifte, at afdødes aktiver forventes at overstige afdødes gæld og at mindst én af arvingerne er solvent.

Hvis man som arving overvejer et privat skifte– eventuelt i samarbejde med en advokat – er det vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt der er tilstrækkelige midler i boet til at dække afdødes forpligtelser og gæld, ligesom man bør være opmærksom på ikke at dele boet før der er overblik over afdødes gæld, idet arvingerne såfremt boet er delt og gælden ikke betalt af boet vil hæfte for afdødes gæld.

Ved et privat skifte er det arvingerne selv der har ansvaret for, at fordele arven korrekt. Fordelingen sker efter arvelovens regler og i overensstemmelse med et eventuelt testamente.

Det er arvingernes ansvar, at sørge for at overholde frister for fx åbningsstatus og boopgørelse til Skifteretten og Skat.

Der skal laves en åbningsstatus til Skat og Skifteretten og en endelig dødsboopgørelse, når boet er klar til at blive afsluttet.

Boopgørelsen er den endelige fordeling af arven, når afdødes ting enten er solgt eller eventuelt overtaget af arvingerne. Dødsboopgørelsen skal indsendes til godkendelse ved Skat og Skifteret.

Forenklet privat skifte

Hvis et dødsbo giver overskud, men er formuen af en sådan størrelse, at der ikke skal betales boafgift, da kan det være en mulighed at behandle dødsboet som et forenklet privat skifte. Overskuddet efter behandling af boet skal dog være større end bundgrænsen for boudlæg, idet boet ellers kan behandles som boudlæg.

Forenklet privat skifte vil alene være en mulighed når arvingerne er i afdødes nærmeste familie, da afdødes fjerne slægtninge eller andre arvinger skal betale en tillægsboafgift uanset formuens størrelse.

Behandling ved bobestyrer

Ved behandling af boet ved bobestyrer er det en advokat udpeget af skifteretten eller en advokat valgt i afdødes testamente der varetager boets behandling.

Behandling ved bobestyrer er nødvendigt når betingelserne for et privat skifte ikke er opfyldt, f.eks. hvis arvinger ikke er enige om boets behandling eller boet er insolvent, dvs. afdødes gæld overstiger afdødes aktiver.

Bobestyreren træffer alle beslutninger i boet, dog forelægges væsentlige beslutninger arvingerne.

Skal vi drøfte din sag?

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Jens Axel Kruchov
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
dødsboadvokat
cross