Nye regler om boafgifter
Det er en svær og hård tid for de pårørende, når nogen dør. Ud over sorgen, skal der tages stilling til en masse praktiske ting og der skal styr på det juridiske.
Vi har samlet processen på disse sider, så du får et nemt overblik. Den grønne farve markerer, hvor du er i processen.
Når det gælder skat i dødsbo, er det vigtigt at få professionel og kyndig vejledning.
Det er ofte en nødvendighed at få lavet en indledende vurdering af, om man som ægtefælle skal skifte eller sidde i uskiftet bo.
Et uskiftet bo betyder desværre oftest, at visse skattefordele går tabt. Anbefalingen er derfor, at arvinger starter med at rådføre sig med en erfaren og rutineret arveretsadvokat.
Dødsboer er selvstændige skattesubjekter med deres egne skatteregler i form af dødsboskatteloven og den dermed tilhørende vejledning. Det medfører, at afdødes skattemæssige forhold overtages af dødsboet, hvis arvingerne vedgår arv og gæld. Det gælder både et privat skifte og et uskiftet bo.
Skatteprocenten er på 50 %. Indkomsten kan være en fortjeneste ved salg af aktier og andre værdipapirer samt fast ejendom og virksomheder. Hvis boet er skattepligtigt, vil det få adgang til nogle bofradrag, der medfører, at boet kan have en indkomst på op til kr. 130.000 i boperioden uden at skulle betale skat.
Der er fastsat en grænse på lige over 3 mio. kr. pr. bo. Boer under grænsen er skattefritaget.
Boer med en formue over grænsen er skattepligtige – men får adgang til et skattefradrag for hver måned, boet er under behandling. Hvis et bo er under grænsen, vil boet kunne sælge aktiver og have indkomst uden at skulle betale skat.
Det kan eksempelvis være salg af aktiver eller værdipapirer med en fortjeneste til udskudt beskatning eller en erhvervsejendom med udskudt skat eller genvundne afskrivninger.
Er boet omvendt skattepligtigt, vil der være fradrag i den skattepligtige indkomst, og disse kan omfatte en indkomst både i boperioden (fra dødsdagen og frem til boets afslutning) samt i mellemperioden (perioden fra den 1.1. i dødsfaldsåret og frem til dødsdagen).
Hvis indkomsten overstiger værdien af de samlede fradrag, skal skatten beregnes med fast 50 %, og der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag. Boet skal lave en selvangivelse, og denne skal indsendes til skifteretten og skattestyrelsen sammen med boopgørelsen.
Skattestyrelsen har fokus på, om de værdier, boet har anvendt i selvangivelsen og boopgørelsen, også passer med skattestyrelsens opfattelse. Det er navnlig et tema, hvis afdøde efterlod sig fast ejendom, og denne skal gå i arv til arvingerne.
Der er vejledende regler om værdiansættelse, men arvingerne skal i virkeligheden ansætte værdien til, hvad der ville have været markedsprisen, hvis ejendommen var blevet solgt ud af familien.
Omkring værdiansættelse af fast ejendom til arvingerne kan det være fristende for arvingerne at sætte værdien så lavt som muligt, idet boafgiften (15 %) så formindskes. Denne pris bliver imidlertid arvingernes egen anskaffelsessum, og hvis de efterfølgende sælger ejendommen, er der en risiko for, at arvingerne oplever en fortjeneste, der så i stedet beskattes med 43 %.
Skattestyrelsen kan pålægge arvingerne at fremlægge dokumentation for alle indtægter og udgifter samt aktiver og passiver vedrørende boopgørelsen. Der skal derfor være bilag for alle posteringerne i boopgørelsen, og disse skal opbevares, indtil skattestyrelsens og skifterettens godkendelse foreligger. Der er ikke pligt til at opbevare bilagene i 3 år, idet Skattestyrelsen som udgangspunkt ikke kan kræve afsluttede boer genoptaget. Det er dog altid en god idé at gemme bilagene i 3 år efter boets afslutning.
Hvis boopgørelsen og selvangivelsen udviser, at boet skal betale en skat, skal denne indbetales, og det er boet og arvingerne, der hæfter for betalingen.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.
