Kontakt advokat med speciale i dødsbo

Du er altid velkommen til at kontakte en af vores dødsboadvokater for en drøftelse af din sag.
+45 22 22 55 25
Mandag - fredag: 8.00 - 16.00
Bliv kontaktet

Præstens og kirkens rolle ved dødsfald

Når nogen dør, spiller præsten en rolle i processen efter dødsfaldet. Se og hør præst Christian Roar Pedersen fra Hals og Hou Kirker fortælle om sin og kirkens rolle efter et dødsfald.

Du kan også se og høre om forskellige emner i forbindelse med dødsfaldet i videoerne nedenfor.

Præsten er begravelsesmyndighed

Ved et dødsfald er præsten en myndighedsperson, og dermed begravelsesmyndighed i det sogn, hvor man bor.

Det er præsten, der skal træffe afgørelsen om bisættelse eller begravelse. Det sker på baggrund af den anmodning, der typisk er sendt fra bedemanden, men kommer fra de pårørende.

Gå på opdagelse i vores vidensunivers

Læs flere

Kontakt med præsten

Den første kontakt med præsten er typisk på telefon. Hvis afdøde ikke er medlem af folkekirken, er præsten blot myndighedsperson.

Hvis afdøde er medlem af folkekirken, bliver der aftalt en kirkelig højtidelighed, en bisættelse eller en begravelse.

Ofte bliver der aftalt et møde med præsten forud for bisættelsen eller begravelsen. Her aftales det, hvad der skal ske til bisættelsen eller begravelsen.

Præstens rolle når nogen dør

Hvis afdøde er medlem af folkekirken vil de pårørende sammen med præsten gennemgå, hvad der skal ske i kirken eller på kirkegården.

Efter bisættelsen eller begravelsen, er der mulighed for en opfølgende samtale med præsten. Det kan også være noget, der foregår et halvt år efter, fordi alting er oppe i luften og kan være kaos lige omkring et dødsfald.

Præsten træffer afgørelse

At præster er myndighedspersoner betyder, at de skal træffe en juridisk afgørelse. Nogle gange kan præsten stå i den situation, at der er forskellige ønsker fra de pårørende.

Begravelsesloven er sådan, at der tages udgangspunkt i, hvad der er afdødes ønske. Det betyder også, at hvis man er medlem af folkekirken, så tager præsten det som udgangspunkt som et ønske om, at man vil have en kirkelig højtidelighed.

Hvis man ikke ønsker en kirkelig højtidelighed, er det vigtigt, at der er noget skriftlighed omkring det. Det kan eksempelvis gøres ved at udfylde Min Sidste Vilje.

Skal vi drøfte din sag?

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Jens Axel Kruchov
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
jens axel kruchov
cross