Dødsboadvokat

Et dødsbo er en selvstændig juridisk person og derudover et det et selvstændigt skattesubjekt. Dette gælder, hvis der gennemføres et skifte i modsætning til et uskiftet bo, som alene er en mulighed for en efterlevende ægtefælle.

Skal dødsboet skiftes, skal det opgøres hvad den afdøde har i formue. Eventuelle kreditorer skal modtage det de har til gode, og de efterladte arvinger skal modtage deres arv. Afdødes aktiver og passiver kaldes dødsboet.

Inden mødet med Skifteretten bør man få klarlagt, om der er behov for at danne denne selvstændige juridiske person. Dette kan have betydning, hvis der skal ske et salg af eksempelvis et hus. Hvis dødsboet er sælger, kan salget ske med et stærkt reduceret ansvar for mulige mangler ved ejendommen i modsætning til, hvis arvingerne sælger huset juridisk.

I det hele taget er det godt at få dannet et overblik vedrørende de forestående opgaver og lave en fordeling af, hvem der skal løse opgaverne. Nogle opgaver kan løses af arvingerne uden advokat, nogen løses bedst i et samarbejde og andre løses selvstændigt af advokaten.

For at få det bedste overblik, skal disse opgaver defineres og der skal laves en opgavefordeling med respekt for alles evner, lyst og naturligvis også de omkostninger, der er en følge af det.

Der vil typisk være én af arvingerne, der har fået til opgave at stå for koordineringen og vedkommende er måske også blevet udpeget som boets kontaktperson via bedemanden.
Denne person indtager en helt særlig betroet stilling og har også et udvidet ansvar overfor myndighederne.

For at denne rolle udfyldes bedst muligt, bør der så tidligt som muligt skabes kontakt mellem boets kontantperson og en erfaren dødsboadvokat, således at der kan ske en analyse af, hvilket skifteform, der vil være optimal og det meget vigtigt, at vedkommende er sig sit ansvar bevidst.

Hvis der antages en advokat, vil det udløse kommende udgifter til advokatbistand. Disse omkostninger er boomkostninger. Boomkostningerne er udgifter i boet og disse trækkes fra inden der sker beregning af boafgifter. Udgifterne til advokat har dermed samme status som begravelsesudgifter og kan trækkes fra i boopgørelsen.

Det er helt afgørende, at der ikke træffes beslutninger om valg af skifteform før der er afholdt et indledende møde. Valget af skifteform i Skifteretten har betydning for, hvordan man deler et dødsbo og hvornår man kan gøre det.

Valg af skifteform har også betydning i forhold til beregninger af skatter og afgifter.

Det bedste udgangspunkt for et godt skifte er derfor, at de forskellige skiftemuligheder belyses inden mødet med skifteretten. Dette møde bør holdes med en erfaren dødsboadvokat. Som arving har du mulighed for at få et gratis vejledningsmøde ved os, inden du tager stilling til, hvordan boet skal behandles.

Der findes følgende muligheder for, hvordan et dødsbo kan behandles;

• Boudlæg
• Ægtefælleudlæg
• Uskiftet bo
• Privat skifte
• Behandling ved bobestyrer

Boudlæg betyder, at samtlige afdødes aktiver udleveres til den nærmeste pårørende eller til den der har betalt for begravelsen. Boudlæg er alene en mulighed for ganske små dødsboer, hvor værdien af afdødes formue udgør kr. 49.000, hvis dødsfaldet er sket i 2023. Beløbet reguleres årligt.

Ægtefælleudlæg betyder, at den efterlevende ægtefælle overtager hele afdødes formue uden yderligere bobehandling. Det er en forudsætning, at ægtefællernes samlede formue ikke overstiger kr. 850.000, hvis dødsfaldet er sket i 2023. Beløbet reguleres årligt.

Uskiftet bo er ligesom ægtefælleudlæg alene en mulighed for en efterlevende ægtefælle. Uskiftet bo betyder, at dødsboet efter den førstafdøde ægtefælle ikke skiftes. Det betyder, at den afdødes børn eller andre arvinger ikke modtager deres arv, før den efterlevende ægtefælle afgår ved døden eller af andre grunde skal skifte det uskiftede bo. Såfremt man sidder i uskiftet bo kan man ikke gifte sig igen uden at skifte det uskiftede bo, således at førstafdødes arvinger modtager deres arv. Det er ikke altid hverken muligt eller hensigtsmæssigt, at sidde i uskiftet bo, hvorfor man altid bør rådføre sig med en advokat der er specialist i dødsbobehandling før der tages beslutning herom.

Privat skifte betyder, at arvingerne selv står for dødsbobehandlingen og fordelingen af arven efter arveloven eller afdødes testamente. Det er en forudsætning, at afdødes aktiver forventes at overstige afdødes gæld, at mindst én af arvingerne er solvent, ligesom det er en forudsætning, at arvingerne er enige om et privat skifte. Ved privat Skifte er det arvingerne selv der skal, sørge for at overholde frister for fx åbningsstatus og boopgørelse til Skifteretten og Skat.

I forbindelse med et privat skifte benytter mange sig af en advokat til at sørge for behandlingen af dødsboet, udarbejdelse af opgørelser og kontakten til bl.a. Skifteretten og Skat.

Hvis man som arving overvejer et privat skifte– eventuelt i samarbejde med en advokat – er det vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt der er tilstrækkelige midler i boet til at dække afdødes forpligtelser og gæld, ligesom man bør være opmærksom på ikke at dele boet før der er overblik over afdødes gæld, idet arvingerne såfremt boet er delt og gælden ikke betalt af boet vil hæfte for afdødes gæld.

Behandling ved bobestyrer betyder, at Skifteretten udpeger en bobestyrer – typisk en advokat - til at sørge for behandlingen.
Hvis afdøde i sit testamente har bestemt, at en bestemt advokat skal være bobestyrer udpeger Skifteretten som udgangspunkt den pågældende. Hvis afdøde ikke har taget stilling hertil i sit testamente vil Skifteretten udpege en autoriseret bobestyrer.

Såfremt dødsboet behandles af en bobestyrer er det bobestyreren der træffer beslutninger i dødsboet. Væsentlige beslutninger skal dog forelægges arvingerne.

Det er specielt spørgsmål om, hvordan man deler et dødsbo, der kan give anledning til at benytte en advokat.

Delingen af et dødsbo foregår efter arvelovens regler og der kan også være lavet et testamente, der angiver, hvordan den afdøde havde ønsket en deling. I et testamente kan der både være taget stilling til den økonomiske deling af formuen, samt til fordeling af indbo eller andre aktiver.

Skal der ske skifte af et dødsbo skal det opgøres hvad afdøde har af formue – det vil sige både aktiver og passiver. Der skal tages stilling til om der er arvinger der har mulighed for – og ønsker – at overtage bestemte aktiver – f.eks. en ejendom – eller om der skal ske salg heraf.

Som arving kan må få udlagt hele – eller dele af - sin arv i form af et aktiv – f.eks. en ejendom.

Først når alle aktiver er solgt eller overtaget af en arving, afdødes gæld er betalt eller overtaget af en arving og eventuelle skatter og boafgifter er betalt kan der ske en endelig boopgørelse og herefter afslutning af dødsboet.