mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15

[wpseo_breadcrumb]

Samejeoverenskomst ved køb af fælles bolig

Hvis I som ugifte samlevende køber fælles bolig, anbefaler vi at I overvejer at få udarbejdet en samejeoverenskomst. En samejeoverenskomst, også kaldet en samejekontrakt, er en aftale mellem jer, der indeholder vilkårene for jeres sameje af fælles hus, bil, lejlighed. Det kan også laves en samejeoverenskomst til sommerhus eller lignende erhvervelser.

Ved oprettelse af en samejeoverenskomst sikrer I, at I har taget stilling til hvad der skal ske med de ting i ejer i fællesskab, i tilfælde af at jeres samliv ophører. 

At oprette en samejeoverenskomst er altså et værktøj, der gerne skulle hjælpe jer til at undgå konflikter om eksempelvis jeres fælles fast ejendom, i tilfælde af, at jeres samliv og dermed sameje ophører.

Samejeoverenskomst til ugifte samlevende 

Samejekontrakten er særligt relevant for ugifte samlevende eller hvis I er to eller flere venner, der køber eksempelvis lejlighed eller andelsbolig sammen.

I en samejeoverenskomst kan I blandt andet tage stilling til ejerforholdet indbyrdes mellem jer, sikre den ene part såfremt denne har betalt en større andel af udbetalingen end den anden, den løbende fordeling af udgifter til boligen samt indsætte bestemmelser om hvordan boligen skal sælges og på hvilke vilkår i tilfælde af, at I stopper jeres samliv.

Få hjælp af en advokat med speciale i samejeoverenskomster 

Ved at få rådgivning hos en specialiseret advokat til udarbejdelse af jeres samejeoverenskomst sikrer I, at I ikke blot udfylder en  samejekontrakt skabelon eller formular, men at I derimod får kompetent og individuel rådgivning vedrørende samejeoverenskomstens indhold og den specifikke aftale, som I har indgået.

Alt efter indholdet af den samejeoverenskomst I får udarbejdet, kan tinglysning af samejeoverenskomsten i nogle tilfælde være relevant. Det kan for eksempel være i situationer hvor I køber en ideel anpart af en ejendom, og indgår samejeoverenskomst med de øvrige ejere af ideelle anparter.

Aflysning af samejeoverenskomst 

Det er også væsentligt, at I ved udarbejdelse af samejeoverenskomsten tager stilling til, hvordan en eventuel opsigelse af aftalen skal foregå, hvilke vilkår der skal gælde, hvis den ene part skal købe den anden parts andel af jeres fælles aktiv, herunder f.eks. om den ene part skal have ret til at købe den anden parts andel til en bestemt pris. 

Vil du ringes op?

    Skriv dit telefonnummer og tryk på telefonrøret, så kontakter vi dig.


    Eller brug nedenstående formular:

    Skal du købe bolig?

    Få en vurdering af din boligsituation. Benyt dig af nedenstående formular eller ring til os på telefon 72 30 12 05.

    Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.