Erstatning efter vold og overgreb

I forhold til sager ved Erstatningsnævnet er det som udgangspunkt en betingelse, at du har anmeldt sagen til politiet inden for 72 timer. Det er kun i ganske få tilfælde, at man ser bort fra kravet om politianmeldelse, hvilket typisk vil være i situationer, hvor den manglende politianmeldelse enten kan begrundes i et plejemæssigt eller behandlingsmæssigt hensyn til vedkommende, som har begået det strafbare forhold.

Det er derudover en betingelse, at sagen anmeldes til Erstatningsnævnet inden to år efter, at det strafbare forhold er begået, inden to år efter den endelige dom i straffesagen, eller inden to år efter politiets afgørelse om at stoppe efterforskningen af straffesagen. Hvis straffesagen mod vedkommende, som har begået det strafbare forhold, skal for retten, skal du være opmærksom på, at dit erstatningskrav også skal gøres gældende under retssagen.

Erstatningsnævnet vil som udgangspunkt først behandle en ansøgning om erstatning for vold, når straffesagen er endeligt afsluttet. Det vil sige på det tidspunkt, hvor politiet enten beslutter at indstille efterforskningen, eller på det tidspunkt, hvor der er afsagt dom ved retten.

De erstatningsposter, som du kan være berettiget til efter udsættelse for vold, kan for eksempel være helbredelsesudgifter, udgifter til ødelagte ejendele, svie og smerte, varigt mén, tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetabserstatning. Derudover kan du i særlige tilfælde være berettiget til godtgørelse for tort eller krænkelsesgodtgørelse.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at Erstatningsnævnet kun behandler de erstatningskrav, som ikke dækkes fra anden side. Hvis det strafbare forhold er sket i arbejdstiden, og en del af erstatningsposterne dækkes efter Arbejdsskadesikringslovens regler, får du ikke dækket det samme tab ved Erstatningsnævnet. Læs mere om vold sket på arbejdspladsen. 

Hvis du ikke selv er den direkte skadelidte, men du i stedet er den efterladte til en person, som er afgået ved døden på grund af det strafbare forhold, så kan du søge andre former for erstatning og godtgørelse. I en sådan situation kan du for eksempel søge udbetaling af et overgangsbeløb, hvis du er en efterlevende samlever eller ægtefælle. Du kan også søge erstatning for tab af forsørger, hvis du er en efterladt samlevende, ægtefælle eller barn til den afdøde. Derudover kan du i tilfælde af dødsfald søge erstatning til dækning af begravelsesudgifter.

Hvis du benytter en advokat i forbindelse med sagens behandling ved Erstatningsnævnet, kan du også være berettiget til tilskud til advokatens salær herfor.

Hvis du har været udsat for et strafbart forhold, som eksempelvis et voldeligt overfald eller trusler om vold, kan du i visse situationer få beskikket en bistandsadvokat, som kan hjælpe dig og varetage dine interesser under hele straffesagen. Udgifterne til bistandsadvokaten betales af staten, så du skal ikke selv betale herfor.

Mens sagen bliver efterforsket af politiet, kan bistandsadvokaten rådgive dig, og hvis sagen senere skal i retten, kan bistandsadvokaten tage med dig i retten, hvis du skal afgive vidneforklaring. En af bistandsadvokatens roller er derudover også at hjælpe dig med at opgøre et eventuelt erstatningskrav og fremsætte dette under retssagen og over for Erstatningsnævnet.

Få det fulde overblik over erstatning