Vold på arbejdspladsen

Du kan få erstatning efter vold eller trusler på arbejdspladsen, uanset om forbrydelsen har medført fysiske eller psykiske gener. Det vil sige, at det ikke har nogen betydning, om du for eksempel brækker en arm, får ondt i nakken eller efterfølgende udvikler depression eller PTSD.

Derudover kan forbrydelsen give ret til erstatning, uanset om den er opstået efter én specifik hændelse (en såkaldt arbejdsulykke), eller som følge af flere belastende hændelser over en længere periode (en såkaldt erhvervssygdom). 

Det er dog vigtigt, at du sørger for at få skaden og dine gener anmeldt korrekt.

Når du har været udsat for fysisk eller psykisk vold eller trusler på din arbejdsplads, kan du som udgangspunkt både få erstatning efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven og offererstatningsloven.

Arbejdsskadesikringsloven giver mulighed for at få erstatning for dine udgifter til medicin og behandling, godtgørelse for varige mén og erstatning for tab af erhvervsevne.

Hvis din skade derudover er omfattet af offererstatningsloven, har du også mulighed for at få godtgørelse for svie og smerte, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og evt. yderligere erstatning for erhvervsevnetab.

Det er derfor særligt vigtigt, at skaden anmeldes både til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt til politiet.

Når der er tale om vold eller trusler om vold på arbejdspladsen, er det oftest anmeldelsen til politiet, der kan give problemer.

Procedure ved vold på arbejdspladsen er, at du som udgangspunkt skal anmelde forbrydelsen til politiet -  indenfor 72 timer efter, den er sket. Ellers kan du risikere, at du ikke kan få erstatning efter offererstatningsloven.

Det har ikke nogen betydning, om det er din arbejdsgiver eller dig selv, der anmelder forbrydelsen til politiet. Det er bare vigtigt, at det sker, og at der ikke kun sker indberetning af overfaldet internt ved din arbejdsgiver.

Nogle gange er det dog muligt at få erstatning, selvom forbrydelsen ikke har været anmeldt til politiet.

Det gælder, hvis du har haft en særlig arbejdsfunktion, og nogle helt konkrete forhold er årsag til, at forbrydelsen ikke blev anmeldt til politiet. 

Hvis du arbejder som socialpædagog, plejepersonale eller en anden personalegruppe med særlig støtte- eller omsorgsfunktion, kan Erstatningsnævnet ved vurderingen af, om du skal have erstatning, se bort fra kravet om politianmeldelse.

Det kan ske, hvis forbrydelsen ikke er anmeldt til politiet på grund af pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn til skadevolder. Der skal dog være tale om individuelle og helt konkrete hensyn i den enkelte situation.

Det kan for eksempel være, at politianmeldelsen ikke er sket, fordi inddragelse af politiet i forhold til et barn vil opleves som et grundlæggende svigt fra de voksnes side. Her kan der ses bort fra, at der ikke er sket politianmeldelse.

Omvendt kan der ikke ses bort fra kravet om politianmeldelse, hvis årsagen til den manglende anmeldelse kun er, at skadevolderen er under den kriminelle lavalder eller ikke er egnet til straf.

Det vil dog altid være en konkret vurdering.

For at være på den sikre side er det dog altid en god idé, at du, uanset hvad din arbejdsfunktion er, sørger for at få anmeldt forbrydelsen til politiet. Du har altid mulighed for selv at anmelde forbrydelsen, hvis din arbejdsgiver ikke vil hjælpe.

Derudover skal du være opmærksom på, at der også gælder en 2-årig frist for anmeldelse af dit erstatningskrav efter offererstatningsloven. Anmeldelsen af kravet skal derfor ske til Erstatningsnævnet inden 2 år efter, at forbrydelsen er begået.

Læs mere om psykisk arbejdsskade