Tabt arbejdsfortjeneste

Tabt arbejdsfortjeneste

Få en gratis vurdering af din sag

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste

Tabt arbejdsfortjeneste beregnes som forskellen på din indtægt før skaden og din aktuelle indtægt. Ved beregningen af din indtægt før skaden er det derfor meget vigtigt, at alle poster bliver medtaget, så din indtægt er så korrekt som mulig. 

Når beregningen af din indtægt før skaden er lavet, skal dine aktuelle indtægter trækkes fra. Det betyder, at hvis du eksempelvis modtager sygedagpenge, ressourceforløbsydelse, fleksløntilskud, kontanthjælp eller løn under sygdom, skal indtægten herfra trækkes fra.I nogle tilfælde vil forsikringsselskabet også bede om en arbejdsgivererklæring for at kunne beregne erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste. Det er en erklæring, som din arbejdsgiver skal udfylde, og som herefter sammenholdes med oplysningerne på dine lønsedler og i din ansættelseskontrakt.

Tabt arbejdsfortjeneste beregnes ud fra din indtjening forud for skaden, inkl. ATP, feriepenge og pension. Ved opgørelsen fradrages de indtægter, som du efterfølgende har haft, eks. sygedagpenge, kontanthjælp eller løn under sygdom. Differencen vil blive udbetalt. Der gælder derfor ikke nogen fast sats eller timeløn for kravet på tabt arbejdsfortjeneste.

Hvordan søger man om tabt arbejdsfortjeneste?

Hvordan du søger om tabt arbejdsfortjeneste  afhænger af, hvilken type skade der er tale om. I patientskadesager er det Patienterstatningen, som du skal henvende sig til, mens det i voldssager er Erstatningsnævnet, der tager stilling til kravet. I alle øvrige sager skal du henvende dig direkte til forsikringsselskabet for at søge om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Hvem kan få tabt arbejdsfortjeneste?

Udover at der skal være en ansvarlig modpart for din skade, så skal du også have et økonomisk tab for at kunne få tildelt tabt arbejdsfortjeneste. Det vil du typisk have, hvis du efter skaden kun har fået delvis løn/sygeløn, er kommet på sygedagpenge, ressourceforløbsydelse eller kontanthjælp samt hvis du er overgået til et fleksjob eller førtidspension.

Ved tabt arbejdsfortjeneste skal arbejdsgiver give dig det, du er berettiget til

Hvis du er berettiget til fuld løn under sygdom fra din arbejdsgiver, skal din arbejdsgiver fortsætte lønudbetalingen uændret til dig, selvom du er sygemeldt helt eller delvist. I denne situation har du ikke et løntab, og du vil ikke være berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Hvis du ikke er berettiget til løn under sygdom, er din arbejdsgiver berettiget til at stoppe lønudbetalingen, hvis du bliver sygemeldt. I denne situation har du et løntab og kan være berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det er ikke din arbejdsgiver, men den part, der er ansvarlig for din skade, som skal udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Hvis du har været udsat for en skade, som din arbejdsgiver er erstatningsansvarlig for, vil det dog være din arbejdsgiver eller dennes forsikringsselskab, der skal udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til dig.

Hvad er perioden for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste?

Det er ikke ualmindeligt, at der i forbindelse med beregningen opstår uenighed med forsikringsselskabet om, hvilket beløb du er berettiget til i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvor længe du er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og hvornår det er muligt at vurdere din erhvervsevne.

Udgangspunktet er dog, at du kan få erstattet dit tab, indtil du kan begynde at arbejde igen, eller indtil det er muligt at vurdere din fremtidige erhvervsevne.

Hvornår udbetales tabt arbejdsfortjeneste?

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste udbetales løbende og ophører først, når du kommer tilbage i arbejde, eller der er vished om din fremtidige erhvervsmæssige situation midlertidigt eller endeligt (erhvervsevnetabet).

Kan jeg få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med tilbagevirkende kraft?

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan opgøres med tilbagevirkende kraft, hvis du ikke tidligere har været opmærksom på, at du havde krav på det. Det kræver dog, at kravet ikke er forældet. Som udgangspunkt forældes et erstatningskrav tre år fra skadens indtræden, hvis du ikke forinden har gjort kravet gældende. Der findes dog modifikationer til dette udgangspunkt, hvis du har været i forhandling med forsikringsselskabet omkring dit krav, eller hvis der rettes krav mod din arbejdsgiver i en sag med arbejdsgiveransvar.

Kan man få tabt arbejdsfortjeneste fra sin ulykkesforsikring?

Nej, ulykkesforsikringer dækker ikke tabt arbejdsfortjeneste.

Er erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skattefri?

Nej. Erstatningen er skattepligtig og kan ikke kreditorbeskyttes.

Hvad er forskellen på tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab?

Erstatningen beregnes på to forskellige måder. Ovenfor er beregningen af tabt arbejdsfortjeneste gennemgået, mens du kan læse mere om beregningen af erhvervsevnetab her.

Kan man få tabt arbejdsfortjeneste ved sygdom?

Hvis du har været udsat for en hændelse, eksempelvis en trafikulykke eller en patientskade, vil du være berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved sygdom, hvis sygdommen skyldes den hændelse, du har været udsat for. Du skal dog være opmærksom på, at der – selvom du er syg – også er krav om, at du har lidt et økonomisk tab. Hvis du, på trods af din sygdom, har samme indtægt som før skaden, er du ikke berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Kontakt Shapol

Ring til Shapol, så I sammen kan vende din sag og muligheder.
+45 72 30 12 05
Mandag - fredag: 8.00 - 16.00
Bliv ringet op af Shapol

Dine specialister i tabt arbejdsfortjeneste

25+ dygtige kollegaer
Mød hele holdet
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk

Skal vi drøfte din sag?

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Shapol N. Enggaard
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk

Lyt til vores podcasts

Ly til flere

Læs vores artikler

Læs flere
cross