Arbejdsskade

Har du fået en pludselig arbejdsskade i forbindelse med dit job, eller har dit arbejde medført en såkaldt erhvervsbetinget sygdom?

I begge tilfælde er du berettiget en arbejdsskadeerstatning fra virksomhedens forsikringsselskab. Sager om arbejdsskader er ofte komplicerede og kræver et indgående kendskab til de relevante processer og love.

Arbejdsulykke

En arbejdsulykke er en skadelig påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Erhvervsbetinget sygdom

Ved erhvervsbetinget sygdom er der tale om en årelang skadelig påvirkning i forbindelse med udførelsen af dit arbejde.

1. Vurdering af ansvar

Hvis virksomheden kan holdes ansvarlig for din arbejdsskade, er du dækket af både din arbejdsgivers arbejdsskadeforsikring og af din arbejdsgivers ansvarsforsikring.

I de tilfælde, hvor din arbejdsgiver er ansvarlig for din arbejdsulykke eller erhvervsbetingede sygdom, kan der gøres såkaldte differencekrav gældende mod din arbejdsgivers ansvarsforsikringsselskab. Disse krav består af:

• Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,
• Godtgørelse for svie og smerte samt
• Erstatning for tab af erhvervsevne

Det er derfor helt afgørende, at vi indledningsvist vurderer, om din arbejdsgiver kan holdes ansvarlig for din arbejdsskade, og dermed om du er berettiget til yderligere erstatning.

2. Anmeldelse af skaden

Uanset om der er tale om en arbejdsulykke eller en erhvervsbetinget sygdom, skal du anmelde skaden til din arbejdsgivers forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det er vigtigt, at du anmelder arbejdsskaden, senest 1 år efter, at den er indtruffet. Ellers risikerer du, at den ikke kan anerkendes som arbejdsskade.

Vi hjælper dig med det praktiske i forbindelse med anmeldelsen. Og er der allerede gået mere end 1 år, undersøger vi, om du opfylder betingelserne for at få dispensation fra 1-årsfristen hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

3. Opgørelse af erstatningskrav

Din arbejdsskadeerstatning via Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan bestå af fire dele:

Varigt mén

Godtgørelse for de helbredsmæssige gener, som arbejdsskaden har påført dig. Godtgørelsen er skattefri og udgør et fast beløb, der afhænger af din méngrad. Méngraden fastsættes på baggrund af de gener, som din arbejdsskade har medført.

Erstatning for tab af erhvervsevne

Denne erstatning dækker over, at du på grund af din arbejdsskade har fået forringet mulighederne for at tjene penge ved arbejde. Erstatningen udbetales enten løbende som et månedligt skattepligtigt beløb eller på en gang, som et skattefrit beløb. 

Dækning af udgifter

Der kan ydes dækning af udgifter til behandling, medicin, hjælpemidler mv., som har helbredende effekt på skadens følger.

Forsørgertabserstatning

Hvis arbejdsskaden har haft dødelig udgang, har du som efterladt ret til et overgangsbeløb og eventuelt erstatning for tab af forsørger. Denne ret gælder også efterladte børn.

4. Klage

Er du utilfreds med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse i din arbejdsskadesag, hjælper vi dig med at klage til Ankestyrelsen. Kommer Ankestyrelsen heller ikke frem til en tilfredsstillende afgørelse, er der mulighed for, at vi kan indbringe sagen for domstolene.

I forbindelse med en arbejdsskadesag, sørger vi for, at alle de nødvendige oplysninger stilles skriftligt til rådighed for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette papirarbejde kan være ganske omfattende, men har til gengæld afgørende betydning for, at sagen behandles hurtigt og korrekt.

Arbejdsskade som selvstændig

Er du selvstændig og kommet til skade i forbindelse med dit arbejde, gælder der andre regler. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om reglerne for arbejdsskadeerstatning som selvstændig.

Ofte stillede spørgsmål om arbejdsskader

Hvad er en arbejdsskade?

En arbejdsskade kan enten være en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller påvirkning, som er sket pludseligt eller inden for fem dage. Det kan eksempelvis være, hvis en håndværker falder ned fra en stige og brækker ryggen. En erhvervssygdom er en sygdom, som skyldes en skadelig påvirkning på arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Det kan eksempelvis være høretab udviklet på baggrund af mangeårig støjende arbejdsmiljø eller en rygskade som følge af mange års tungt løftearbejde.

Kan man få erstatning for arbejdsskade?

Ja. For at få godtgørelse eller erstatning som følge af en arbejdsskade, er det dog en betingelse, at skaden anerkendes som en arbejdsskade. Denne vurdering foretager Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Hvem fastsætter erstatning for arbejdsskader?

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som behandler arbejdsskadesager. Det er dermed også dem, som både afgør, om din skade kan anerkendes som en arbejdsskade og, om du har et varigt mén og/eller erhvervsevnetab, som berettiger til godtgørelse og erstatning.

Hvordan anmeldes en arbejdsulykke?

Hvis du bliver udsat for en ulykke på din arbejdsplads, har din arbejdsgiver pligt til at anmelde ulykken. Det skal ske via det elektroniske anmeldelsessystem EASY på www.virk.dk inden for 9 dage.

Hvordan anmeldes en erhvervssygdom?

Hvis du som følge af dine arbejdsforhold udvikler en erhvervssygdom, har din egen læge og/eller tandlæge pligt til at anmelde sygdommen. Det skal ske via det elektroniske anmeldelsessystem ESS på www.virk.dk.

Kan jeg selv anmelde en arbejdsskade?

Der kan være situationer, hvor du selv er nødt til at anmelde din arbejdsskade. Det kan eksempelvis være i situationer, hvor din arbejdsgiver ikke ønsker at anmelde skaden, eller hvis arbejdspladsen, hvor skaden er sket, er gået konkurs. Uanset om dette er tilfældet, da har du altid ret til selv at anmelde din arbejdsskade. Skaden kan anmeldes på www.aes.dk.

Kan en arbejdsskade anmeldes for sent?

Arbejdsskader skal som det klare udgangspunkt anmeldes inden for 1 år efter at skaden er opstået. Fristen regnes fra datoen for ulykken, eller fra det tidspunkt, hvor din læge eller tandlæge har oplyst dig, at en sygdom kan skyldes dine arbejdsforhold. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at du selv skal sørge for at anmelde skaden, hvis din arbejdsgiver, læge eller tandlæge ikke overholder sin anmeldelsespligt. Hvis skaden anmeldes for sent, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afvise anerkendelse af skaden. I visse situationer kan det dog lade sig gøre at få dispensation fra anmeldelsesfristen. Det er i den forbindelse en betingelse, at det kan dokumenteres, at skaden skyldes arbejdet, og at du har et varigt mén og/eller et erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden. Det er derfor ikke nødvendigvis for sent at anmelde skaden, hvis det ikke er gjort inden for det første år efter skaden. 

Hvad får man i erstatning for en arbejdsskade? En erstatnings samlede størrelse i arbejdsskadesager afhænger af, om du har varige gener som følge af skaden, og om din indtægt er påvirket heraf. 

De erstatningsposter, som du kan få erstatning og godtgørelse for i en arbejdsskadesag, er varigt mén, tab af erhvervsevne og behandlingsudgifter.

1. Godtgørelse for varigt mén:

Hvad er varigt mén? Det varige mén er en betegnelse for de varige gener, som arbejdsskaden har medført.

Hvornår fastsættes det varige mén? Det varige mén kan først fastsættes, når der ikke er udsigt til bedring eller forværring i tilstanden. Som udgangspunkt fastsættes det varige mén derfor først et år efter ulykken eller et år efter endt behandling.

Hvordan vurderes det varige mén? Det varige mén vurderes på baggrund af sagens lægelige akter. Ofte vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med sagens behandling indhente enten en funktionsattest eller en speciallægeerklæring, hvor generne beskrives. Generne fastsættes herefter med udgangspunkt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel.

Hvordan beregnes erstatningens størrelse? Erstatningen beregnes ud fra de beløbsmæssige takster i arbejdsskadesikringsloven. 

Gælder der en minimumsgrænse for méngraden? I arbejdsskadesager er det en betingelse for godtgørelse for varigt mén, at det varige mén er på 5 procent eller derover. 

Skal jeg betale skat af godtgørelse for varigt mén? Nej, godtgørelsen er skattefri. Beløbet kan derudover kreditorbeskyttes, hvis det indsættes på en kreditorbeskyttet konto i dit pengeinstitut.

2. Erstatning for tab af erhvervsevne:

Hvad er tab af erhvervsevne? Erhvervsevnetabet er en betegnelse for varig nedsættelse af evnen til at kunne tjene penge ved arbejde.

Hvornår fastsættes tabet af erhvervsevnen? Erhvervsevnetabet kan som udgangspunkt først fastsættes, når den fremtidige erhvervsmæssige situation er afklaret midlertidigt eller endeligt – som regel via kommunen. Det kan eksempelvis være ved tilkendelse af fleksjob eller førtidspension, overgang til revalidering eller lignende.

Hvem vurderer erhvervsevnetabet? Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som foretager vurderingen af dit erhvervsevnetab. 

Hvordan vurderes erhvervsevnetabet? Erhvervsevnetabet vurderes på baggrund af forskellen mellem din årsløn før skaden og den årsløn, som du har nu. Erhvervsevnetabet fastsættes herefter i procent.

Hvordan beregnes erstatningens størrelse? Erstatningen beregnes på baggrund af nogle beløbsmæssige takster, som er fastsat i arbejdsskadesikringsloven.

Gælder der er minimumsgrænse for erhvervsevnetabet? Du skal som udgangspunkt have et erhvervsevnetab på 15 procent, før du har krav på erstatning.

Skal jeg betale skat af min erstatning for tab af erhvervsevne? Nej, beløbet er skattefrit, hvis der er tale om en engangsudbetaling. Beløbet på kan derudover kreditorbeskyttes, hvis det indsættes på en kreditorbeskyttet konto i dit pengeinstitut. Hvis der derimod er tale om en løbende erstatning, som udbetales hver måned, skal der betales skat af beløbet. Beløbet vil blive udbetalt månedligt, hvis erhvervsevnetabet fastsættes midlertidigt og for den del af dit erhvervsevnetab, som overstiger 50 procent.

3. Behandlingsudgifter:

Hvad er behandlingsudgifter? Behandlingsudgifter kan eksempelvis omfatte udgifter til genoptræning, medicin og hjælpemidler.

Hvornår kan behandlingsudgifter kræves erstattet? Det er en betingelse for dækning af udgifterne, at behandlingen må vurderes at være nødvendig for den bedst mulige helbredelse, at behandlingen tidsmæssigt hænger sammen med skaden, og at udgiften ikke er dækket fra anden side (eksempelvis den offentlige sygesikring). Det er vigtigt, at du gemmer kvitteringerne for de udgifter, som du har haft, så udgifterne kan dokumenteres.

4. Forsøgertab:

Du kan være berettiget til erstatning for tab af forsørger og/eller et overgangsbeløb, hvis du er pårørende til en person, som er afgået ved døden som følge af en arbejdsskade. Det er dog primært ægtefæller, samlevende og børn som er berettiget hertil.

Hvem skal betale erstatning for arbejdsskaden?

Det er din arbejdsgivers arbejdsskadeforsikringsselskab, som skal betale godtgørelse og erstatning, hvis du ender med at have et varigt mén på grund af arbejdsskaden. En sådan arbejdsskadeforsikring er lovpligtig for din arbejdsgiver. Hvis ikke din arbejdsgiver ar tegnet en arbejdsskadeforsikring, vil et eventuelt erstatningskrav blive dækket af en særlig pulje. Derfor skal skaden alligevel anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Hvor længe varer en arbejdsskadesag?

Det er ikke muligt konkret at sige, hvor længe en arbejdsskadesag vil vare, da det afhænger af den konkrete sag, og idet alle sager er forskellige. En arbejdsskadesag kan først anses for at være endeligt afsluttet, når både det varige mén er fastsat og et eventuelt tab af erhvervsevne er endelig afklaret. Særligt i sager, hvor den tilskadekomne har et tab af erhvervsevne, kan sagsbehandlingen være langvarig, da det ofte tager en del tid at afklare den tilskadekomnes formåen på arbejdsmarkedet, og da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afventer en eventuel kommunal afklaring af arbejdsevnen.

Hvordan søger man erstatning for en arbejdsskade?

Det er som udgangspunkt din arbejdsgiver, som skal anmelde skaden, hvis der er tale om en ulykke. Det skal ske via det elektroniske anmeldelsessystem EASY på www.virk.dk. Hvis der er tale om en erhvervssygdom, har din egen læge eller tandlæge pligt til at anmelde sygdommen. Det skal ske via det elektroniske anmeldelsessystem ESS på www.virk.dk. Der kan dog være situationer, hvor du selv er nødt til at anmelde din arbejdsskade. Det kan eksempelvis være i situationer, hvor din arbejdsgiver ikke ønsker at anmelde skaden, eller hvis arbejdspladsen, hvor skaden er sket, er gået konkurs. Du har i alle situationer mulighed for selv at anmelde din arbejdsskade på www.aes.dk.

Kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring trække méngrad og erstatning tilbage?

Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet en afgørelse om enten varigt mén eller tab af erhvervsevne, kan både du og arbejdsskadeforsikringsselskabet klage over afgørelsen. Som oftest udbetaler arbejdsskadeforsikringsselskabet ikke erstatning eller godtgørelse, før klagefristen på 4 uger er udløbet. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, efter en klage fra enten dig eller forsikringsselskabet, træffer en fornyet afgørelse, som stiller dig dårligere end den tidligere afgørelse, kan forsikringsselskabet ikke kræve et eventuelt allerede udbetalt beløb tilbage med mindre du har modtaget erstatningen eller godtgørelsen mod bedre vidende. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan derfor godt omgøre sin afgørelse om méngraden, men kan ikke beslutte, at godtgørelsen herfor skal tilbagebetales, hvis forsikringsselskabet allerede har udbetalt beløbet. Du skal dog være særligt opmærksom på, at der gælder særlige tilbagebetalingsregler i forbindelse med midlertidige afgørelser om tab af erhvervsevne, da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i disse tilfælde godt kan beslutte at erstatning skal tilbagebetales, hvis det efter revision viser sig, at dine indtægtsforhold har ændret sig i en sådan grad, at dit tab af erhvervsevne er lavere end tidligere beregnet.

Kan man søge erstatning for arbejdsskade flere gange?

Du kan godt søge om erstatning for en ny arbejdsskade, selvom du har en tidligere arbejdsskade. Dette gælder også selvom det er det samme område, som er blevet beskadiget ved den nye skade. I det tilfælde, vil du i den nye arbejdsskadesag dog kun blive kompenseret for forværringen af den forudbestående skade. Du vil med andre ord derfor ikke modtage dobbeltkompensation.

Kan jeg få erstatning fra andre steder, når der er tale om en arbejdsskade?

Hvis en arbejdsskade medfører varigt mén, skal du være opmærksom på, at du muligvis kan få erstatning via din egen ulykkesforsikring. Dette gælder dog kun, hvis der er tale om en heltidsulykkesforsikring. Derudover bør du undersøge, om du kan have nogle privat- eller arbejdsgivertegnede dækninger ved tab af erhvervsevne. 

Kan nogen gøres ansvarlig for skaden?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en arbejdsskade i nogle situationer også kan være en ansvarssag, som berettiger til yderligere erstatningsposter, da skaden behandles efter et andet regelsæt end arbejdsskadesikringsloven. 

Det kan eksempelvis være i en situation, hvor man som ansat er impliceret i en trafikulykke i arbejdstiden. I et sådan tilfælde skal skaden både anmeldes som en arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og som en ansvarsskade til modpartens ansvarsforsikringsselskab. 

Derudover kan det eksempelvis være i en situation, hvor en arbejdsgiver må anses at være ansvarlig for skadens indtræden, hvis arbejdsgiveren ikke har tilrettelagt arbejdet på en sådan måde, at arbejdet kan udføres fuldt ud sundhedsmæssigt eller sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. I et sådan tilfælde skal skaden både anmeldes som en arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og som en ansvarsskade til arbejdsgiverens erhvervsansvarsforsikringsselskab.

Kan jeg få genoptaget en arbejdsskadesag, som tidligere er blevet afvist?

Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal genoptage en sag, som de tidligere har afvist, er det en betingelse, at du kan fremlægge nye oplysninger i sagen, som har betydning for spørgsmålet om anerkendelse. Der gælder en frist på 5 år for at anmode Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at genoptage sagen. Fristen er absolut og kan derfor ikke fraviges, når det omhandler genoptagelse af en tidligere afvist arbejdsskadesag. Hvis det viser sig, at der var fejl eller mangler i den tidligere afgørelse, kan der dog ses bort fra fristen på de 5 år.

Kan jeg få genoptaget en arbejdsskadesag om spørgsmålet om erstatning?

Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal genoptage en sag om varigt mén eller tab af erhvervsevne, gælder der forskellige betingelser for genoptagelsesmuligheden afhængigt af, om det er mere eller mindre end 5 år siden, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring første gang traf afgørelse i sagen. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal genoptage en sag, inden der er gået 5 år efter den første afgørelse, er det en betingelse, at du kan dokumentere, at der er væsentligt ændrede forhold i forhold til de oplysninger, som de lagde til grund for den første afgørelse. Hvis der er gået mere end 5 år fra den første afgørelse, er det derudover også en betingelse, at forværringen med overvejende sandsynlighed kan dokumenteres at skyldes arbejdsskaden.