Erstatning ved fritidsulykke

Erstatning ved fritidsulykke

Få en gratis vurdering af din sag

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Hvad er en fritidsulykke?

En fritidsulykke er en skade, der sker, mens du ikke er på arbejde. Der kan derfor også være tale om en fritidsulykke, selvom du er i skole eller institution.

En ulykke defineres som ”en pludselig hændelse, der forårsager personskade”. Hvis der ikke er tale om en pludselig hændelse, der forårsager personskade, vil du derfor ikke være berettiget til en udbetaling fra din ulykkesforsikring. Det skal dog altid vurderes konkret fra skade til skade og i forhold til den enkeltes forsikringsbetingelser, om der er tale om en ulykke.

Det er relevant at sondre mellem fritidsulykker og arbejdsulykker, da du ved en arbejdsulykke også kan være berettiget til godtgørelse og erstatning fra din arbejdsgivers arbejdsskadeforsikring.

Hvis der ikke findes en ansvarlig skadevolder, vil en fritidsulykke typisk alene berettige til udbetaling fra ulykkesforsikringen i form af godtgørelse for varigt mén og dækning af udgifter til behandling.

Hvornår skal jeg senest opsøge læge for at få erstatning?

Mange forsikringsselskaber kræver, at du har været hos egen læge, på skadestue eller til anden behandling inden for 72 timer efter ulykken. Dette er ikke et ultimativt krav.

Det er dog et krav, at du har været hos læge eller anden behandler i nær tidsmæssig sammenhæng med ulykken. Den præcise tidsfrist afhænger af de konkrete omstændigheder i sagen.

Hvem vælger den speciallæge, der skal undersøge mig?

Ofte vil forsikringsselskabet kræve at få udarbejdet en funktionsattest eller en speciallægeerklæring, når de skal tage stilling til størrelsen på dit varige mén. Forsikringsselskabet vil ofte udpege en eller flere læger, du kan blive undersøgt af. Du kan også altid selv komme med forslag til en eller flere læger. Du kan dog ikke forvente, at forsikringsselskabet accepterer, at undersøgelsen foretages af en læge, du tidligere har været i behandling hos.

Gælder der en frist for at anmelde en fritidsulykke?

Ja, der gælder en almindelig forældelsesfrist på tre år fra skadestidspunktet.

Hvad dækker en fritidsulykkesforsikring?

Fritidsulykkesforsikringen dækker varige mén som følge af ulykke, og du kan derfor være berettiget til en udbetaling herfor.

Ud over godtgørelse for varigt mén dækker mange fritidsulykkesforsikringer også udgifter til eventuelle behandlingsudgifter, som følge af ulykken. Det kan eksempelvis være udgifter til fysioterapi og kiropraktor.

Nogle fritidsulykkesforsikringer indeholder derudover mulighed for straksudbetaling, hvis der er sket skade i form af brud på knogler eller sener.

Erstatning fra andre parter

Det er derudover vigtigt at være opmærksom på, om der er tale om en fritidsulykke, som kun er dækket af din fritidsulykkesforsikring, da denne ikke giver ret til eksempelvis godtgørelse for svie og smerte, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller erstatning for tab af erhvervsevne (erhvervsevnetab).

Det er derfor altid vigtigt at undersøge, om du har mulighed for få erstatning fra andre parter, eksempelvis hvis der er tale om en ansvarsforsikring. Det kræver som udgangspunkt, at en anden part kan gøres ansvarlig for skaden, som der ofte er i forbindelse med trafikulykker.

Kan man have flere fritidsulykkesforsikringer?

Det kan sagtens lade sig gøre at have flere fritidsulykkesforsikringer og derved få udbetalt mere i godtgørelse ved en fritidsulykke, da dækningen på din fritidsulykkesforsikring hviler på en konkret aftale, som indgås med forsikringsselskabet.

Ofte kan man have en privattegnet fritidsulykkesforsikring, samtidig med at man har en yderligere dækning gennem sin arbejdsplads eller fagforening.

Du bør derfor også være opmærksom på, om du får udbetaling fra alle dine forsikringsselskaber, hvis du pådrager dig et varigt mén efter en fritidsulykke eller ulykke i øvrigt. Det er altså muligt at man kan få erstatning fra to eller flere fritidsulykkesforsikringer for den samme skade.

Gælder der en frist for at anmelde en fritidsulykke til ulykkesforsikringen?

Ja der gælder en almindelig forældelsesfrist på tre år fra skadestidspunktet. Det er derfor vigtigt at du får anmeldt din fritidsulykke til din ulykkesforsikring hurtigst muligt.

Erstatning ved mistet erhvervsevne

Hvis du har tegnet en forsikring med dækning ved tab af erhvervsevne eller har en pensionsordning, som dækker ved tab af erhvervsevne, kan du være berettiget til udbetaling af et månedligt beløb og/eller et éngangsbeløb, hvis din evne til at arbejde er nedsat som følge af fritidsulykken.

Det vil fremgå af forsikringsbetingelserne gældende for din forsikrings- eller pensionsordning, hvornår du har krav på udbetaling.

Kontakt Shapol

Ring til Shapol, så I sammen kan vende din sag og muligheder.
+45 72 30 12 05
Mandag - fredag: 8.00 - 16.00
Bliv ringet op af Shapol

Dine specialister i erstatning ved fritidsulykke

25+ dygtige kollegaer
Mød hele holdet
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk

Skal vi drøfte din sag?

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Shapol N. Enggaard
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
shapol n. enggaard

Fritidsulykkesforsikring

En fritidsulykkesforsikring er en forsikring, som dækker ulykker, der sker i fritiden. Det kan for eksempel være en privattegnet fritidsulykkesforsikring, en førerulykkesforsikring eller en kollektiv ulykkesforsikring tegnet gennem din fagforening eller arbejdsgiver. Det kan også være en sundhedsforsikring og erhvervsevnetabsforsikring, som kan være tilknyttet dine pensionsordninger.

Hvis der udelukkende er tale om en fritidsulykkesforsikring, dækker forsikringen ikke skader, som sker i arbejdstiden. Din egen ulykkesforsikring dækker kun skader, der sker på arbejdet, hvis det er en heltidsulykkesforsikring. Der er derfor stor forskel på dækningen, når det kommer til erstatning ved fritidsulykker.

Hvis du kommer til skade i fritiden og du ikke har forsikret dig selv, og der heller ikke er nogen, som kan stilles til ansvar for din skade, så har du ikke mulighed for at kræve godtgørelse eller erstatning for din skade. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at sikre dig selv.

Lyt til vores podcasts

Lyt til flere

Læs vores artikler

Læs flere
cross